Ikke for at være hellig...

... Men jeg bliver faktisk lidt forarget, når jeg bladrer igennem tilbudsaviser for byggemarkeder og havecentre, og bogstavelig talt finder side op og side ned, der reklamerer med diverse sprøjtegifte til private haver.
Jeg kan til nøds gå med til, at sådanne ting kan være nødvendige i nogle landbrug, hvor store pengebeløb og folks arbejde er på spil, men der er simpelthen ingen grund til, at private skal have fri adgang til den slags og svine vores miljø til.

Da vi flyttede hertil, spurgte vores nabo (der er øko-bonde) som det første: "Har I tænkt jer at bruge gift i haven?" Spørgsmålet kom lidt bag os. Dels fordi vi ikke rigtigt havde skænket detaljerne omkring vores havehold en tanke, men nok især fordi idéen ligger ret fjernt fra vores holdninger iøvrigt.
Hvorfor skulle vi dog det?
Jo jo, der er mælkebøtter overalt og græsplænen er mere gul end grøn, og skvalderkålen får mig til at kigge ganske opgivende på staudebedet, som pt. er mit Mt Everest, men ligefrem at hælde gift på, kunne jeg altså aldrig finde på.
SÅ stort er problemet ikke. Faktisk er det slet ikke et problem, men bare naturen, som gør hvad den skal - nemlig i en fart at dække bar jord. Og naturen fungerer ikke som en perfekt monokultur. Overhovedet.
Og så er det iøvrigt også en ren kulturel og menneskeskabt tanke, at nogle planter er mere "fine" og ønskede end andre.

Mælkebøtter slipper vi aldrig for, da ko-markerne omkring os bugner af dem, og alle frøene vælter direkte ind over hækken. Det er ok. De pynter, faktisk, og deres vækstform er ikke så invasiv endda. Og kaninerne elsker dem!

Det samme med skvalderkålen. Faktisk har jeg et hjørne i haven, hvor jeg aldrig ville gøre en aktiv indsats for at udrydde det. Der står det nogenlunde isoleret, og jeg kan høste saftige bundter til kaninerne, som med lidt held bliver omsat til noget supergodt kød.
Andre steder i haven står det måske lidt mere ubelejligt, men livet er simpelthen for kort til at beklage sig over dét. Jeg prøver at holde den på afstand af de stauder mm, som dårligt tåler konkurrence, og så bestræber vi os iøvrigt på kun at indkøbe konkurrencedygtige stauder, der laver et tæt bunddække, som faktisk kan bortskygge skvalderkålen. I weekenden hamstrede vi eksempelvis Hosta'er hos et lokalt plantemarked. Og sådan noget som Geranium/storkenæb er vi også begyndt at samle på...

Med andre ord... Jeg kan simpelthen ikke forstå, at haveejere kan blive SÅ frustrerede over planter på afveje, at de griber ud efter giftige sprøjtemidler.
Og jeg kan ikke forstå, at det er lovligt, når "problemet" trods alt bare er kosmetisk, og altså kan løses på andre, omend mere manuelle, måder.

Der er nok så meget blondiner ikke forstår :)