Sider

fredag den 18. september 2015

Vores første slagtegrise


I slutningen af april 2015 tog vi springet og købte tre 25-30 kilos grise til opfedning. Forinden havde vi omhyggeligt sat os ind i pasningen af sådan nogle kræ, den omfattende lovgivning og bygget hus og fold til dem.
Da manden første gang foreslog en gris i baghaven, troede jeg ærligt talt, at han havde tabt sutten. Men jo mere jeg lærte om forholdene i det industrielle svineproduktion, jo mere mening gav det, og pludselig var jeg om bord på projektet.

Så Møffe 1, Møffe 2 og Møffe 3 flyttede ind og gik igang med at kultivere det stykke af græsplænen, vi havde ofret til formålet.




Egentlig havde vi snakket om, at vi bare skulle have to grise til at starte med. Men så opstod idéen om at slagte en af dem tidligt og lave til helstagt pattegris til min 30 års fødselsdag. Så måtte der tre grise til, så nummer 2 ikke skulle gå alene efter pattegrisen var slagtet.

Tiden gik og Møffe 1, som vist havde mest industrigriseblod i årene end sine venner, voksede godt til.

En aften i slutningen af juli kørte vi afsted til slagteren med hende. Der var lidt stille i bilen. For mit vedkommende var det mest tanken om, at efterlade den alene i en fremmed stald natten over, som gik lidt imod principperne om dyrevelfærd, som griseprojektet ellers har kredset om. Men selve det, at den blev sendt til slagtning, havde vi det faktisk okay med.

Dagen efter ringede slagteren og berettede, at dyrlægen havde erklæret grisen for sund og rask, og nu var den slagtet. Resultat: 64 kg slagtet gris - Det vil sige, at den formentlig var kommet op på i hvert fald 80 kilo levende gris. Hurtig hovedregning fortalte om, at den således havde taget 900 gram på i vægt OM DAGEN. Ret absurd, især når man tænker på, at den sikkert har haft behersket tilvækst i forhold til sine artsfæller ovre i industrien.

Det var altså lidt mere end vi havde inviteret gæster til, så min svigermor - der er opvokset på landet - fik den halve til fryseren, og resten blev stegt over bål i vores have til min fødselsdag. Den var mør og saftig, og blev spist med glæde og god samvittighed af vores gæster. Vi havde faktisk regnet med, at nogle af vores venner - måske de mere byorienterede - ville synes, at det var mærkeligt, men alle gik til projektet med åbent sind, gode spørgsmål og god appetit.



Den ultimative test er dermed bestået - Man kan altså sagtens ha' kløet en gris bag øret hver eneste dag, og alligevel spise den med god mavefornemmelse, både på den ene og anden måde.

Nu venter Møffe 2 og Møffe 3 på at blive store, og inden så længe - forhåbentlig inden vi tager på efterårsferie - sendes de også til slagtning. Og imens læser jeg side op og side ned om fremstilling af lufttørret skinke, salami, pølser og bacon, blandt andet i den nye bog i River Cottage-serien.




Pålægsdelen er det sidste vi rigtigt mangler for at leve udelukkende af lokalt kød, og være helt uafhængige af supermarkeret på den front.

Medmindre kødet ender med at smage forfærdeligt (og det tvivler jeg på) må jeg erklære griseprojektet for en succes. Og så er det super fedt, at diverse grøntsagstoppe, nedfaldsfrugter og fejlslagne forsøg fra køkkenhaven ikke går helt til spilde.




torsdag den 17. september 2015

Kartoffelhøsten 2015



Sidste weekend var der endelig et par tørre dage, hvor jeg benyttede lejligheden til at grave kartofler op.

I år har vi haft 6 meter med tidlige Solist-kartofler, som vi næsten har spist os igennem henover sommeren. De har været en anelse skurvede, men givet et fint udbytte af mellemstore kartofler, som dem har vi været godt tilfredse med.

Derudover har vi haft 6 meter med Sava, som er en genganger fra sidste år, og 6 meter Nicola, som er årets nyhed her på matriklen. De kartofler har vi slet ikke rørt henover vækstsæsonen, så det var med en vis spænding, at jeg tog de først stik med greben.


Nicola var en positiv overraskelse (til venstre på billedet). Store, ensartede, ovale kartofler, som ikke har været ramt af sygdom eller skadedyr af nogen art. Sava har på samlet vægt nok givet lidt mere, men som det også fornemmes på billedet, er der noget større spredning på størrelsen, og en stor portion af de helt små kartofler er endt som grisefoder. Så derfor ender udbyttet nok på nogenlunde det samme.

Kartoflerne tørrede i sol og blæst en halv dags tid, og ligger nu til langtidsopbevaring i flamingokasser i garagen. Hvis Nicola har en god holdbarhed henover vinteren, kunne den godt ende med at blive et fast indslag.

Køkkenhaven har ellers haft lidt blandet succes i år pga. det kolde, ustabile sommervejr, men kartoffelhøsten er jeg fint tilfreds med :-)


mandag den 17. august 2015

Crumbletærte med surkirsebær


Vi har brokket os meget over den kolde sommer, men den har åbenbart været godt for noget - Vi har nemlig vildt mange surkirsebær på det gamle træ i haven. Efter sigende er stærene, som ellers plejer at tage rigtigt mange, fløjet sydpå før tid, og vi har derfor fået de fleste bær for os selv.

Nu er de modne, og selvom det er de små, sure kirsebær, smager de alligevel godt når de er næsten helt sorte.

I weekenden havde vi besøg af nogle venner, og så skulle der selvfølgelig en form for kage på bordet. Jeg besluttede, at forsøge at lave noget med nogle af de udstenede kirsebær fra fryseren.

Det blev til en kirsebær crumble som denne, men med mørdejen fra Lone Landmands legendariske rabarbertærte. Opskriften er tilpasset min lidt store tærteform:

Crumbletærte med surkirsebær:

Mørdej:
3 dl mel
6 spsk sukker
Knap 1 tsk bagepulver
130g smeltet smør

Indgredienserne røres samme. Bliver ikke til en fin, sammenhængende del, men mere noget smulder, som fordeles i tærteformen og presses sammen. Forbages i 10 minutter ved 180 grader.

Fyld:
500 g udstenede kirsebær, væden siet fra
125g sukker
2 spsk majsstivelse

Røres sammen og hældes i den forbagte tærtebund.

Crumble:
50g hvedemel
50g havregryn
90g sukker (evt. rørsukker)
2 tsk vaniljesukker
55g smeltet smør
Evt. lidt hakkede hasselnødder eller mandler

Røres sammen og drysses over tærtefyldet i et jævnt lag.
Tærten bages færdig ved 180 grader i 25-30 minutter. De sidste 10 minutter med folie over, så kagen ikke bliver for mørk.

Vanen tro er der ikke noget billede, men kagen blev super vellykket, og smagte godt med en klat flødeskum. Vaniljeis ville sikkert også være et supergodt modspil til den syrlige tærte. Nu har vi i hvert fald fundet en rigtig god måde at bruge nogle af de mange kirsebær på :-)

PS: Renoveringen af vores hus går fremad, og snart skal vi i gang med at lave nyt køkken - Jeg overvejer lidt om jeg skal skrive en serie blogindlæg om de erfaringer vi gør os i den forbindelse.

mandag den 20. juli 2015

2015 i køkkenhave og drivhus - HOTs and NOTs


Opdateres løbende....

Her vil jeg løbende skrive ned hvilke sorter, der hittede i 2015 - og hvilke, der ikke gjorde - så vi ikke spilder krudt og plads på de forkerte ting til næste år.

HOTs:
 

Spidskål, "Greyhound":
Superfint, hurtigt udbytte af lækre spidskål, som kan høstes i alle stadier. Ikke hel så spektakulær og flot som den røde variant, jeg havde sidste år, men nok lidt mere value for money.

Daddeltomater fra Super Best:
Engang i løbet af vinteren købte vi nogle små, smagfulde daddeltomater, som vi tog frø fra og såede i marts. Jeg er ikke sikker på, at afkommet helt ligner forældrene (men sådan er det jo ofte med kommercielle sorter, som er hybrider), men de smager supergodt og giver et fint udbytte.

NOTs:

Majroer, "Snowball"
Blev sået omkring 1. maj og er midt i juli på størrelse med tennisbolde og klar til høst. Vi har dog ikke helt knækket koden mht. at tilberede dem, så vi kan lide dem. Bagt i ovnen med en form for marinade eller viklet i bacon var ikke lige et hit. Måske kan vi bede lide dem rå? Pt. står de ikke til kontraktforlængelse her i huset.

Tomat, "Pink Brandywine"
Impulskøbt ved økologisk gartneri. Flot plante, men ret begrænset udbytte af meget melede tomater, som helt sikkert kun egner sig til sauce (uanset hvad andre hjemmesider skriver!). Rigtig god smag, men bedre udbytte til tomatsauce fra nogle af sugo-tomaterne.



søndag den 8. marts 2015

Den første forårsdag


I dag blev temperaturen derude to-cifret med høj solskin (nåhja, og lidt blæst), så jeg har brugt en masse krudt i haven. Jeg har ellers været travlt optaget af nyt job, men forhåbentlig bliver der alligevel tid til at få lavet en masse i haven fremover...

Jeg har brugt en masse tid i dag på at måsle gammel drivhusjord ude i de bede, hvor der sidste år var kartofler. På den måde bliver jorden genbrugt og kommer ind i sædskiftet på det rigtige sted. Jeg regner med, at vi igen i år vil hente en god portion kompost på genbrugspladsen til drivhuset - godt med krudt til tomaterne :-)

Speaking of tomater...


Årets drivhus tomater er sået, og jeg venter spændt på de nye sorter, vi skal prøve i år. Listen omfatter Moneymaker, Tigerella, Black Cherry, Banana legs, Datterino F1, Ildi, Toftegårds sortstribede, Mama Leone, en gul blommetomat, en hjemmeavlet rød blomme tomat, et par cherry tomater, og derudover en stribe italienske sorter med mindre sigende navne. Som sædvanligt var det med at begrænse mig ikke min stærke side :-)


Chili'erne har generelt spiret dårligt i år, og jeg kan simpelthen ikke lure hvorfor... Jeg kan heller ikke helt lure om vores nyanskaffede plantelys har nogen effekt i forhold til den normale vindueskarm, men nu bliver det prøvet af.
 

 Til gengæld har de overvintrede chili fra sidste år været en stor succes. De blev pottet om for et par uger siden, og er eksploderet i vækst og endda begyndt at sætte blomster. De virker meget lovende!
Endelig er kartoflerne lagt til forspiring. I år bliver det solist som den tidligere, sava som den langtidsholdbare og nicola som den, manden fik lov til at vælge ;-) Vi har stadig kartofler i garagen fra sidste år, så håndbarheden har generelt været god og 6 x 3 meter kartofler er tilpas til cirka et års forbrug til to personer.
 

lørdag den 31. januar 2015

Årets første chili-spirer


Så er foråret officielt skudt i gang... De første chiliplanter er nemlig sået og spiret!

Som sædvanligt gik det galt med at holde antallet af sorter nede, da der både skulle købes lidt nyt, byttes samt at overvintringen af planter fra sidste år ser ud til at være gået godt. Derfor ender listen i år på:

Ascent (overvintret)
Teacup Yellow (overvintret)
Czechoslovakian black (overvintret)
Early Jalapeno (overvintret, fået foræret af hunde-ven)
Jalapeno Mammoth F1
Jalapeno Mucho Nacho F1
Hot Banana
Aji amarillo
Lombardo
Tabasco
Tequila Sunrise
Market Peach Habanero
Habanero Dulche
Carolina Reaper

Og sødpeberen Corno toro di Rosso.

Det er vist lidt flere end de højst 5 styk, jeg lovede manden, men matematik har heller aldrig været min force ;-) - Jeg synes at chilier har mindst lige så stor værdi som prydplanter, når de i sensommeren står og strutter med alle de flotte frugter.
Som det ses vil jeg afprøve nogle jalapenosorter i håb om at få et rigtigt stort udbytte, der kan bruges til turds og som syltede jalapenos (som vi køber i spandevis til pizza, burger, pitabrød og mexikansk mad).
Derudover skulle der være potentiale for at sylte nogle af de øvrige i mellem-katagorien, samt fryse og lave sauce eller pulver af nogle af de rigtig hotte. Caroline Reaper'en, der pt. er verdens stærkeste, er dog mest for sjov - Jeg skal ikke selv nyde noget af den!


Vi plejer først at så chili'er 1. februar, hvor der efterhånden er nok lys til at planterne kan udvikle sig i vindueskarmen, men sidste år syntes vi alligevel, at planterne blev lidt små og ranglede. Så i år har vi købt en LED-pære med plantelys til at få dem godt i gang. Og samtidigt har vi tyvstartet lidt og sået allerede omkring 20. januar, så vi håber på et godt resultat :-)

I øvrigt går vores planer om grisehold fremad, men mere om det en anden gang..

søndag den 4. januar 2015

Malaysisk curry ala Gordon Ramsay


Det er snart ved at være tid til en kvart ko igen, så jeg er i gang med at rydde op i fryseren. Det betyder blandt andet, at der er en hel del oksetern, der skal udryddes. Så jeg gik på jagt efter en opskrift på en god curry, og faldt over denne her - har på det sidste haft rigtig gode erfaringer med Gordon Ramsays opskrifter, så denne måtte prøves. Her kommer den i dansk oversættelse:

Malaysisk curry:

Til currypastaen/masala:
5 fed hvidløg
4-5 røde chili, afhængigt af styrke
1 tsk gurkemeje
5 cm frisk ingefær
2 styk citrongræs
4 skalotteløg
Olie

... Det hele ryger i foodprocessoren og blendes til en ensartet pasta.

Pastaen hældes herefter i en medium varm pande sammen med to løg (skåret i tynde skiver) og endnu 1 tsk gurkemeje, og det hele svitses nogle få minutter.

Herefter tilsættes cirka 800 g kød - Hr. Ramsay bruger kylling i den oprindelige opskrift, men man kan fint bruge oksetern - så er tilberedningstiden bare lidt længere afhængigt af udskæring. En fast fisk er sikkert også et hit.

Til panden tilsættes nu:

4 kafir lime blade
1 kanelstang
3 hele stjerneanis
1 dåse kokosmælk
1 dl bouillon (eller vand)
1 tsk palmesukker (eller anden sukker)
2 spsk lys soya
2 spsk fiskesauce

Retten simrer (ved laveste varme) indtil kødet er mørt - cirka 1 time, hvis der bruges tern af oksebov.

Kort før servering tilsættes 400 gram grønne bønner, og retten er færdig når bønnerne er tilberedt. Der smages til med salt, og eventuelt pyntes med lidt friskhakket koriander.

Serveres med ris.

Teknisk set er det elementer i retten, som ikke er særligt malaysiske, men nærmere thai, men smagen er fin, og brug af hjemmedyrkede "Ascent"-chili giver et godt spark, skal jeg hilse at sige.

Ålegræs til aspargesbedet


I dag blev det til en lille smule havearbejde i det flotte - omend kolde - januarvejr.

Vi var nemlig et par ture til fjorden efter ålegræs som jorddække på aspargesbedet, og så blev der også til lidt til den plads i et af højbedene, hvor der skal stå selleri næste år. Det er nemlig også en strandplante, der er glad for de mineraler, der findes i ålegræsset fra stranden.


Ålegræsset blev smidt i et tyk lag ovenpå vores aspargesbed, som jeg forinden havde fået lidt hjælp af hønsene til at grov-luge. Udover at bidrage med gode næringsstoffer efterhånden som det komposterer, skulle det også gerne hæmme væksten af ukrudt i det kommende forår.

Derudover kom de sidste rodfrugter også i hus - Rødbeder til os og roer til hønsene. Noget har spist vores sidste vintergulerødder, så dem var der desværre ikke mange af.

lørdag den 3. januar 2015

Velkommen 2015 - og frøindkøb


Så blev klokken 2015 - og et nytårsforsæt må være, at få blogget noget mere. Teksterne mister noget sammenhæng og relevans når der går adskillige uger i mellem. Og så skal der tages flere billeder til bloggen!



Vi havde et meget smukt snevejr i juledagen, men nu er sneen væk igen, og de sidste dage har været meget milde, og ledt tankerne hen på foråret - selvom der sikkert kommer en omgang "rigtig vinter" inden vi når så langt.

De sidste par dage har jeg brugt på at sortere i mine frø. Et byggemarked havde tilbud på nogle små plastkasser med låg, så nu er de frø, vi beholder, sorteret i køkkenhave, drivhus, sommerblomster og flerårige. Det er rart at få orden i tingene. En del frø er også sorteret fra, og en del af dem bliver formidlet videre til trængende have-venner :-)

Hvert år har manden og en snak om, at vi ikke behøver at købe så mange frø i år, for vi har jo allerede det meste - Fnis. Som sædvanligt gik det helt galt, da jeg i dag klikkede mig rundt på diverse hjemmesider.

Indenfor tomater går jeg primært efter højtydende sorter, der vil egne sig godt til vores hjemmelavede tomatsauce. Så 'Black Prince', ' Moneymaker' og 'Mama Leone' røg i kurven - og så lige 'Speckled Roma', fordi den ser pæææn ud ;-)

Chilifrø har vi en del af, da jeg byttede mig til nogle nye sorter sidste år, og derudover får nogle frø fra en anden chilidyrker i løbet af et par uger. Derfor beherskede jeg mig, og har "kun" bestilt 'aji amarillo' og 'Jalapeno Mammoth F1', som jeg har store forventninger til. Håber på et stort udbytte, så vi kan lave en ordenlig bunke syltede jalapenos og turds på grillen til sommer. Derudover bestilte jeg også snackpeberen 'Corno di toro rosso'.

I køkkenhaven i 2015 vil jeg prøve at dyrke knoldselleri, selvom bladselleri har været en blandet succes. Jeg gætter på at det i 2014 skyldtes tørken.

I 2014 prøvede vi majs-sorten 'Honey and cream', men den var ekstremt melet og kedelig, så i år har jeg bestilt en anden, mere almindelig sukkermajs.

Knoldfennikel gik i stok for mig i 2014, så i 2015 sadler jeg om og satser på bronzefennikel som staude i stedet for. Det er alligevel mest bladene vi får brugt, til fiskeretter og sådan.

Og sidst, men ikke mindst, skal jeg prøve at så artiskokker. Indrømmet, det er mest fordi jeg synes, at de er superflotte, og så er der en ledig plads i bedet med de flerårige ting.

Lige om lidt er det 1. februar - og så skydes sæsonen i gang med chilisåning!