Status 2014: Drivhuset

Idag, hvor manden er på jagt, havde jeg egentlig en aftale med de højere magter om at det skulle være tørvejr, så jeg kunne få ordnet nogle vinterforberedelser i haven, men sådan skulle det altså ikke være... Så nu kan tiden passende bruges på den meget forsømte blog. Det er svært at få tid til det hele i hverdagen.

Tomater:

Generelt har tomatsæsonen været lidt so-so. Det skyldes nok dels, at der ikke blev pillet noget særligt ved drivhusjorden i foråret, så den er nok efterhånden ret udpint. Og griffelråd, som vi også døjede med sidste år, og som skulle have noget med næringsssammensætningen i jorden samt vanding at gøre, kom også igen.

Derudover har vandingen (som sædvanligt) været lidt ujævn.. Det er altså ikke min spidskompetence, at huske at få vandet næsten hver dag i høj sommeren :-) Manden pønser på at lave noget anlæg med regnvandsopsamling og siveslanger i drivhuset. Nu må vi om det nogen siden blive til noget - listen over projekter er meget lang!

Sorter:

Ildi
Altid god og sjov fordi den giver hundredvis af bittesmå, søde, gule tomater. I år havde vi faktisk kun en enkelt plante, men det er faktisk også nok, for man bruger dem mest i salater... Til de mere grove ting er andre sorter bedre.

Toftegårds sortstribede
Endnu en genganger. Relativt rigtbærende og sød som altid, og så er den altså flot i salatskålen.

Stupice
Denne sort satsede jeg hårdt på med 5-6 planter, da det skulle være en højtydende sort, der kunne give vores hovedafgrøde. Den skuffede fælt. Tomaterne smagte fint, men der var langt mellem dem og de var mindre end forventet... Så næste år skal vi prøve noget andet. Æv.

Black Cherry
Nyhed i 2014, her i huset. Flot, sød og pænt udbytte, men nok mest en pyntetomat til salaten.

Gul tomat fra Axel
Ja, den har ikke noget rigtigt navn, da jeg har fået frø af en bekendt. Men den mindre lidt om den, der hedder yellow pear. Den har givet et rigtigt pænt udbytte af flotte, citrongule tomater, så den må gerne komme igen næste år!

San Marzano Redorta
Gode til saucer, men meget lille udbytte... Tror kun at jeg har høstet en håndfuld tomater fra hver plante. Næste år tror jeg, at vi skal prøve noget nyt.

Hilly Billy
Meget flot at se på, men den revner altså for mig (det gjorde den også sidste år), så den får nok ikke kontraktforlængelse.

Banana legs
Disse frø fik jeg af en kollega, og havde aldrig hørt om den før, men den overraskede absolut positivt. Rigtbærende af san marzano-agtige frugter, der er gode i sauce.

Uspecifiseret cherry tomat
Det her var nogle gamle frø fra svigermor, som lå i et kaffefilter og blev sået lidt for sjovt. Det viste sig at blive nogle overordentligt rigtbærende planter med fine, knaldrøde, saftige cherrytomater. Den arbejder vi helt sikkert videre med!

Allan's blommetomat
Manden har i en årrække arbejdet med "sin egen" blommetomat, som han prøver at avle mere og mere aflang. Siden vi flyttede i huset har selektionen dog ikke været specielt velovervejet eller målrettet, men vi har blot holdt liv i linien. Desværre har de vist sig ret modtagelige overfor griffelråd (det skulle vist være typisk for lange tomater), så i år har jeg taget frø fra de planter, som ikke var påvirkede, og altså ikke gået så meget efter udseendet.

Ønsker næste år:
Vores masseproduktion af tomatsauce af bagte tomater har vist sig at være et kæmpehit. Det er super til en omgang nem aftensmad, på pizza eller lækkert alternativ til kedelige dåsetomater. Derfor vil jeg næste år prøve et par nye sorter med fokus på stort udbytte snarere end sjove farver og former. Har kigget lidt på blandt andet "Moneymaker" (som navnet antyder) og nogle af de italienske "roma"-typer.


Peber og chili
Lad det være sagt med det samme - Det har ikke været det bedste år i år. For at få plads til flere sødpeberfrugter og snackpebere i drivhuset valgte jeg i år at have de hotte chili'er i potter i udestuen. Det var nok en lidt skidt løsning.
Peberfrugterne i drivhuset har ikke givet noget ret imponerende udbytte, men det kan nok have samme forklaring som tomaterne. På trods af en meget lang, varm sommer er de også først begyndt at modne utroligt sent. Aroncagua (en snackpeber), som ellers var et kæmpe hit i 2013, lykkedes det kun at få én moden frugt fra i år.
Chili'erne i udestuen fik lus, udviklede sig ikke ordenligt, og har givet et halvdårligt udbytte. En del af forklaringen er nok, at de har stået i for små potter, og måske lidt under at temperaturen i vores udestue er sværere at regulere om sommeren, så der kan blive meget varmt i dagstimerne! Har fået et tip om, at chili ELSKER kapilærkasser, så måske prøver jeg det næste år... Men ellers må de tilbage i drivhuset, og så dropper jeg projektet med at være selvforsynende med peberfrugt. Et par erfaringer rigere :-)

Andet
Basilikum har vokset glad under vores agurker, men der var bare for lidt af den - mere næste år!
Speaking of agurker... Vi har droppet at dyrke dem selv fra frø, og vælger den nemme løsning med at købe et par planter på planteskolen. Som altid får de spindemider på rekordtid, og jeg har stadig ikke fattet helt hvordan de skal nippes, men de vokser derudaf og giver pænt.
Derudover har vi forsøgt os med et par melonplanter, men igen har der nok ikke været krudt nok i jorden... Og så skal man vist hjælpe til med bestøvningen. Måske prøver vi igen til næste år... For jeg er dødmisundelig på dem, der kan høste egne netmeloner :-)

Bidt af en gal svampefinder

De sidste par år har vi altid, på denne årstid, haft lyst til at kaste os ud i det med at finde svampe i naturen. Det er da også blevet til nogle ture i skoven, men vi har faktisk aldrig rigtigt fået spist noget af det, vi kom hjem med, fordi troen på egne evner måske svigtede til sidst.

Nu har vi imidlertid fået nogle venner og kollegaer, som har været hjælpsomme med tips til kendetegn og hvilken type skov, man skal kigge efter, så i år har vi faktisk givet det en rigtig chance. Og det er gået over al forventning!

Efterhånden har vi luret hvordan en god svampeskov ser ud, og har nu fundet "vores" sted, hvor der er et udvalg af gode spisesvampe indenfor en ret lille radius... Og det er en hemmelighed, vi tager med os i graven ;-)

Det aller bedste er næsten, at man kommer ud og ser noget rigtig fin natur. Især fordi tempoet er et andet end når man går tur med to, livlige hunde.

Og det, der ikke kan spises, er også et øjebliks opmærksomhed værd.

Og når man tager en afstikker fra det markerede stiger, venter der også rare overraskelser.

De første par ture bød på Karl Johan, Indigo rørhat (som efter min mening er en af de mest idiotsikre, begyndersvampe) og lidt birkerørhat, som vi dog kasserede igen - Man kan åbenbart være overfølsom overfor den, så vi besluttede at satse på de sikre vindere.

På en tur faldt vi ved et fuldstændigt lykketræf over lidt kantareller! Så føler man altså lidt, at man har vundet i naturens lotto. Jeg har aldrig smagt dem før, så jeg var spændt på om de nu var noget opreklameret halløj eller virkeligt så gode, som alle siger. De blev ristet med lidt løg, bacon, timian og en sjat fløde og serveret enkelt på et stykke ristet brød... Og jeg må sige, at jeg godt kan forstå fascinationen.

På næste tur fandt vi trompetsvampe. De er noget oversete, og vi gik da også forbi dem første gang, vi var på stedet. Angiveligt er de næste på linje med kantareller, og fordi de ikke umiddelbart ser så spiselige ud, er de måske nemmere at finde, fordi andre lader dem stå.

Vi har tørret det meste af vores fangst i ovnen. Det glæder den indre hulekvinde, at få fyldt lageret op her op til vinteren.

Allround sauce af bagte tomater

Da vi nu begge har fuldtidsarbejde, er tricket at forberede ting til fryser og skabe, som går den daglige madlavning lidt hurtigere. Derfor skulle en del af vores tomathøst omsættes til en form for tomatsauce til fryseren, som hurtigt kan tøs op og bruges i pastaretter eller på pizza.

For noget tid siden viste DR2 hele "Fork to Fork"-serien med den britiske have-guru Monty Don. Alle afsnit blev fluks smidt på harddisken, og et af afsnittene handlede netop om tomater. Serien er god fordi den behandler en grøntsag fra start til slut - fra såning til høst og tilberedning.

Opskriften her stammer derfra!

Allround sauce af bagte tomater:

Ingredienser:

Ca. 2 kg blandende tomater
4-5 fed hvidløg
3-4 kviste frisk timian
Olivenolie

Fremgangsmåde:

Tomaterne skæres i halve eller kvarte alt efter størrelse. Helt små cherrytomater kan godt efterlades hele, men hele idéen med at bage dem i ovn er, at man fordamper en masse væde, så tomatsmagen intensiveres.
Tomaterne lægges i en bradepande i ét lag. Hvidløg skåret i grove skiver og de hele timiankviste lægges ved. Det hele overhældes med et generøst skævt olivenolie.
Bradepanden sættes i en 200 grader varm ovn i cirka 45-50 minutter. Tomaterne må gerne branke en lille smule, men skal selvfølgelig ikke decideret brænde på.
Når de er færdige, fjernes de groveste kviste fra timianen, og det hele blendes til en ensartet puré. Jeg salter med vilje ikke saucen - det kan man gøre i den endelig ret, den havner i!
Når saucen er kølet lidt af, hældes den på passende beholdere og fryses. Jeg brugte 250 ml plastikbøtter med løg fra Metro, som kan stables fint i fryseren. En bøtte passer nogenlunde til en hurtig portion pasta til to personer, eller som sauce på et par pizzaer.

Saucen har en dejlig intens smag, og kan selvfølgelig varieres med andre krydderurter eller chili :-)

Status på chilidyrkning 2014

I år valgte jeg, for at spare plads i drivhuset, at have de hotte chilier i potter i udestuen. Resultatet har været lidt blandet. Planterne har været hårdt angrebet af spindemider, og udbyttet har ikke været imponerende... Relativt få og små frugter. De har ellers stået i ret store potter, men måske har de haft det for varmt på dage, hvor vi ikke har været hjemme, og gennemluftningen derfor har været minimal.

Af sorter har jeg haft beskedne seks styk:

Jalapenos (ikke nærmere specificeret sort - fået i bytte af cand.selv.)
+ kraftig plante, som satte frugt tidligt. Velsmagende frugter med passende styrke.
- angrebet af spindemider, forholdsvis små frugter (for små til turds, som egentlig var tanken, de skulle bruges til)
Konklusion: Til næste år prøver jeg en anden jalapenos sort, evt. "Mucho nacho".

Hungarian Hot Wax
+ Genganger fra sidste år. Flotte, store frugter med flot farveskift, passende styrke, tidligt bærende
- angrebet af spindemider, relativt lille udbytte
Konklusion: Altså, den er stadig rar, selvom udbyttet ikke er imponerende, så måske igen næste år :-)

Espelette
+ Flotte, meget velsmagende, milde frugter
- Angrebet af spildemider, kun sølle to frugter på planten
Konklusion: Ej, for ringe udbytte. Ny sort i den helt milde afdeling til næste år!

Teapot Yellow
+ Den mest rigtbærende plante i år, flotte HOTTE frugter, gode til tørring pga. tyndt frugtkød
- lidt mindre frugter end forventet, men det er et generelt problem i år
Konklusion: Jo, den må godt kontraktforlænges :-)

Ascent
+ Thai-type chili med godt spark, rigtbærende, god at tørre pga. tyndt frugtkød
- Ikke rigtigt noget negativt. Levede op til forventningerne!
Konklusion: Den prøver vi sgu igen!

Czechoslovachian black
+ Pæn, mørkløvet plante, mange frugter, god styrke!
- Frugterne igen mindre end forventet
Konklusion: Opfylder måske samme "niche" som Ascent, så måske er den kun nødvendigt med én af de to.

Projekt slagtekyllinger - Sandhedens time!

Nu er vores 15 scan labelle slagtekyllinger tre måneder gamle, og i følge forhandleren klare til slagt. Vi har i løbet af de sidste par uger vejet nogle enkelte af dem, som har ligget imellem 2,5 og 3,5 kg, og det virker umiddelbart meget fornuftigt, hvis man regner en vis procent spild med efter dyret er plukket og tømt for indvolde.

Så i dag slagtede vi den første... Et nogenlunde gennemsnitligt dyr på 3,2 kg i levende vægt. Den var lidt sværere at håndtere under slagtningen, da den var så stor og ikke helt nem at få fat om, men det gik tjept og gnidningsfrit alligevel, og hurtigt var hovedet af.

Tidligere har jeg ikke kunne lide at skolde kyllinger/høns for at få fjerene til at slippe nemmere, fordi jeg synes at det er træls når de klæber til ens hænder, men vi besluttede alligevel at gøre det sådan denne gang.

Hanekyllingen var meget nem at plukke. Om det skyldes det varme bad, eller om det er en egenskab der også er fremavlet i slagtedyr, skal jeg ikke kunne sige, men det gik i hvert fald ret nemt... Så måske er det ikke den store katastrofe hvis manden ikke får bygget sin plukkemaskine færdig :-)

Under "frakken" var der temmelig meget fedt. Både i huden og omkring indvoldene. Havde det være et menneske, havde lægen øjeblikkeligt bedt ham om at droppe colaen og computerspillet og få dyrket noget motion... Hjertekarsygdom waiting to happen! Ikke super lækkert, men det gode ved fugle er, at fedtet sidder i afgrænsede "kager" og nemt fjernes fra det reelle kød.
Mængden af fedt skyldes nok, at vi den sidste måned har givet den ekstra gas med kornfoderet, og at dyrene måske har været mere passive i det varme vejr.

Sådan endte han med at se ud - Med en slagtevægt på lige knap 2 kg. Det er rigtigt pænt når man tænker på, at en stor supermarkedskylling ligger på omkring 1800 gram.

Planen er, at vi gemmer fem af de 15 kyllinger som "hele" kyllingestege i fryseren, og parterer resten, så det er nemmere at gå til som hverdagsmad. Ham her parterede vi i under- og overlår, vinger og bryst. Hver brystfilet vejer 200g, hvilket igen må siges at være rigtigt pænt. Fileterne er ikke tykke og opsvumlede som på industrille pap-kyllinger, men mere aflange og flade. Vingernes og lårenes størrelse relativt til brystfileterne bærer også præg af et dyr, der har fået lov at røre sig - Det kan vi lide :-)

Jeg har ferie i den kommende uge, og så ryger resten af kyllingerne samme vej. Medmindre de mod forventning viser sig enten at være seje eller smage af gnu, må kyllingeprojektet siges at være en succes, hvis kriteriet er at få mad i fryseren. Som kæledyr lader scan labelle en del tilbage at ønske, men det er jo heller ikke formålet med dem.

Cabbage Maximum Security Facility ver. 2.0

Ja, den lidt spøjse overskrift dækker over vores seneste tiltag i kampen imod kålsommerfuglene og deres grådige afkom.

Første år prøvede vi - naive som vi var - at dyrke kål uden overdækning. Hvor stort kunne problemet være? Og når man bor i et økologisk område med høj biodiversitet, hvor det ikke er få arter der dominerer, bliver ét skadedyr sjældent det store problem. FORKERT! Rub og stub blev ædt, og vi fik kun spist lidt af den grønkål, der voksede videre henover vinteren.

Så fik vi idéen med, at lave en flytbar ramme, der lige passede henover vores højbede, og beklæde siderne med en form for net. Rigtigt bionet/insektnet er smart, men har altså en noget hamper meterpris, så vi gav os til at spekulere over et alternativ.

Først prøvede vi med tyl, da netstørrelsen virkede passende, og med en meterpris på 12 kr i en storbutik var prisen også til at overse.

Men desværre viste det sig, at tyl egner sig dårligt udendørs - Det "arbejder", skrumper i solen og bliver meget skørt. Lidt efter lidt begyndte det at slippe i siderne.

Så fik jeg et godt tip af en kollega: Myggenet fra Biltema. Og dét virker! Det er noget mere kraftigt i kvaliteten, tilsvarende lave pris som tyl og stadig fin maskestørrelse.

Så nu håber jeg, at vi kan få glæde af både spids-, savoy-, blom- og grønkål uden at skulle dele alt for meget med andre væsner :-)

Vores nye, meget fancy kompostbeholder-system

Jeg har for læææænge siden, i min yndlings River Cottage havebog, læst om et smart tre-delt kompostsystem, hvor man hvert år flytter komposten fra et rum til et andet, og fylder det første rum i rækken op med "frisk" haveaffald. På den måde får man luftet komposten, og man har styr på hvilken del der er mest omsat og klar til brug, i stedet for at det hele ligger i en mere eller mindre kaotisk bunke.

Vi gik i gang med at bygge vores egen kompostbeholder, da vi næsten lige var flyttet ind - det vil sige for godt to år siden - men siden dukkede der mere spændende eller vigtigere projekter op, og beholderen har stået som semi-færdig i lang tid.

Nu fik vi endelig taget os sammen. Mest fordi vores store, kaotiske bunke efterhånden fyldte et ret stort areal, og der på et tidspunkt flyttede hvepse ind i en mere tør del af den, fordi materialet ikke var blandet tilstrækkeligt.

Den er endt med at se sådan ud. Forsiden er lavet af tre lette moduler, som kan tages af og på efter behov. Den store beholder til venstre er til forkompostering af de friskeste haveaffald og dyrestrøelse, hvor den kan falde lidt sammen inden det skal videre i processen.

Og pladsen under træerne er rigtig god... Skyggefuld og fugtig :-) Der var i hvert fald godt gang i ormene, selvom vi ikke rigtigt har plejet komposten det forgangne år.

Måske bliver det ikke nødvendigt at hente kompost på genbrugspladsen til næste forår!

Verdens bedste salat - Med spidskål!

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke ligefrem den sunde type, der altid fylder mig med mad fra de helt rigtige dele af kostpyramiden. Jeg elsker kød og kulhydrater, og må - på trods af køkkenhave og drivhus - ind i mellem tvinge mig selv til at få nok grønt og fibre. Jeg synes for eksempel godt, at en grøn salat kan være en anelse uinspirerende - også hvis bladene og tomaterne er hjemmedyrkede.

Men i et anfald af "nu-skal-det-dælme-laves-om" købte jeg et spidskål på tilbud. Vores egne er endnu ikke klar, men det skader jo ikke at øve sig lidt forinden, så man får det bedst mulige ud af luksus-udgaven fra egen have senere.

Og så googlede jeg... Og fandt denne opskrift som en af de første. Nedenstående er en variation heraf, da indholdet i mit køkkenskab var lidt anderledes:

Spidskålssalat med æble, mandler og sesam

Til 2 personer - som tilbehør til noget andet (men kan sagtens spises solo, fx til frokost)

Ingredienser:

½ spidskål, alt efter størrelsen
½ æble
1 håndfuld mandler
1½ spsk sesamfrø
lidt olie

1 spsk olivenolie
½ spsk flydende blomsterhonning
1 spsk æbleeddike
salt og peber

Spidskålen snittes fint, evt. på mandolinjern. Æblet skæres ligeledes i fine tern eller skiver, og blandes med spidskålen i en skål.
Lidt olie varmes op på en pande, og mandlerne (med hinder) ristes heri. Sesamen rister med til sidst - de skal ikke have mange sekunder.
Olivenolie, honning, æbleeddike og salt og peber puttes i et lille glas med låg, rystes og vendes i salaten.
Mandlerne hakkes groft og tilsættes salaten sammen med sesamfrøene.

Salaten er rar og mættene, og det salte og sprøde fra mandler og sesam gør det til en ny favorit her i huset. Som den oprindelige opfinder skriver: Den smager faktisk så godt, at man næsten skulle tro, at den var usund.

Jeg tror ikke, at de specifikke ingredienser er så vigtige... Dressingen skal blot indeholde en kombination af fedme, syre og sødme, og mandlerne kan sikkert fint erstattes med andre nødder, frø og kerner.

Status på scan labelle

Lige en status på vores 15 scan labelle kyllinger fra starten af maj... Altså knap 2 måneder gamle, og i følge planen slagteklare om en måneds tid.

Nu har de fået en gigantisk indhegning, så de stortrives med rigelige mængder frisk luft og grønt græs dagen lang. De er svære at tage billeder af, for de kommer styrtende så snart man viser sig, i forventning om mad, og overfaldt iPad'en flere gange da disse billeder blev til. Mere madfikserede dyr skal man lede længe efter, men det er vel også lidt pointen...

En af dem er helt hvid. Vi tror, at det er en plymouth rock, som forhandleren også havd, der har sneget sig med til kyllingeparadis.

Plusserne:

.... De vokser godt

.... Tillidsfulde og nemme at håndtere

Minusserne:

.... Hanerne er allerede nu noget grove ved hinanden.

.... Måske en anelse for madfikserede. Kommer flaksende op i hovedet på en. Dermed måske ikke noget ideelt kæledyr for mindre børn.

Verdens bedste hyldeblomstsaft

I haven har vi et par hyldetræer, og siden vi flyttede herud, har jeg hver sommer forsøgt at lave hyldeblomstsaft. Men de tidligere år er det altid blevet en lidt flad omgang, hvor det meste bare har fået lov til at stå og udløbe i kælderen.

Men NU lykkedes det. Jeg synes jo, at saften skal smage ligesom Søbogårds købesaft, så stor var glæden da jeg opdagede, at de faktisk har lagt deres opskrift på nettet. Den bliver nu gemt hér, i mit virtuelle opskriftshæfte:

500 g hyldeblomster (cirka en bærepose fuld)

3 øko citroner

2,5 kg sukker eller rørsukker

75 g citronsyre

3 l kogende vand

Blomsterne klippes af skærmene, så man ikke får så meget af de grønne stængler med. De bidrager nemlig mest med bitterhed, og det gider vi ikke.

Det samme gør den hvide del i citronerne, så derfor bruges kun det gule af skralden (skrællet af med en kartoffelskræller) og saften.

Citronsyren er rigtig vigtig, dels fordi den er konserverende, men nok især fordi den gør underværker for smagen og friskheden - citronsyre i brev fra supermarkedet er spild af penge. Det fåes i store, billige portioner i matas og specialforretninger. Manden havde noget på lag fra sin vinfremstilling.

Det hele hældes i en stor gryde med låg (portionen passer til vores største gryde) røres så sukkeret opløses og sættes på køl i fire dag. Hver dag røres rundt i gryden.

Sies og hældes på flasker, evt. med et skvæt atamon. Skal fortyndens cirka 1:3, og tiden vil vise om saften er god at lave sorbet af. Mor her har nemlig fået en ismaskine :-)

Scan labelle kyllinger... Nu varmefrie og på friland

Så er scan labelle kyllinger knap fire uger gamle, og med deres hurtige tilvækst og fjersæt holdt de faktisk op med at bruge varmelampen for en del dage siden. Nu er de så rykket ud i de nye hønshus bagerst i haven. Til at begynde med blot med adgang til en lille indhegning, men på sigt bliver deres nye hønsegård 10 x 10 meter. Den er ikke rævesikkert, men vi har endnu ikke haft besøg af en... Vi formoder, at lugten af vores hunde holder dem på afstand, så vi tager chancen.

Det krævede en del tilløb og overtalelse før de turde tage springet, men det er utroligt hvordan kyllinger, der kun har set indersiden af en stald med betongulv, automatisk ved hvordan man støvbader i jord og plukker græs.

Det store kyllingeksperiment - Part 0

... Og som om det ikke var nok, at der vælter små, sorte kyllinger ud af rugemaskinen, har vi oven i købet også bestilt nogle daggamle kyllinger. Dog denne gang med det ene formål at få noget godt kød i fryseren.

Vi har bestilt 15 stk daggamle kyllinger af racen/hybriden scan labelle. Valget stod imellem den og industri-udgaven af plymouth rock. Sidstnævnte er af den type, som efter et alt for kort liv med alt for meget foder og alt for lidt plads ender i køledisken til 29 kr, hvor den bliver købt af ukritiske forbrugere, der er ligeglade med dyrevelfærd - Bum!
Scan labelle er vistnok den type, der i køledisken findes som franske frilandskyllinger. Deres vækst er lidt mere behersket end plymo'en, og de har bedre knogler, som gør dem bedre egnede til et liv i det fri. Men dog burde de stadig vokse med en utrolig fart i forhold til vores jævnaldrende racekyllinger.

Idéen er at de har hos os skal passes med en afmålt dosis voksefoder, men plads, frisk luft og græs ad libitum, så vi forhåbentlig får nogle fugle ud af det, som har en flottere slagtevægt end racehønsene, men som har levet hæderlige - omend korte - liv med sol over hovedet og græs under fødderne.

Her på bloggen vil jeg tage lidt noter af hvordan det går - Om vi kan styre deres vækst, og hvordan det endelige produkt bliver. Stay tuned!

Og imens pønser manden videre på ønsket om et par slagtesvin. Der enten pløjer det bagerste af vores have helt op, eller vi låner en bid jord af naboen...

Vi må vist have en fryser mere. Til gengæld kunne det være ubegribeligt fedt, at fylde lageret med øko-ko fra naboen, og gris og kylling af egen avl, og dermed næsten slippe for nogensinde at skulle købe noget kød i en tarvelig foliebakke igen :-)

Kyllinger, kyllinger og flere kyllinger

Lettere impuls-agtigt bestilte vi for nogle måneder siden en rugemaskine via eBay. Vores høns skrukker ellers ganske OK, men hønsegården er ikke så fikst indrettet for små kyllinger, og vi vil faktisk også hellere have at hønsene lægger æg, end at de bare ligger dér og ligner punkterede fodbolde.

Rugemaskinen har nu været igennem to cyklusser. Første gang fulgte vi slavisk den manual, der fulgte med. Resultatet var kun 5 levedygtige kyllinger ud af 25+ æg. Faktisk ret skuffende. Især fordi det viste sig, at der var "færdigbagte" men døde kyllinger inde i over halvdelen af de resterende æg.

Så google og forum-nørderne blev spurgte til råds, og mange her sværgede til tørrugning, hvor man ikke tilsætter vand i de første 18-19 dage, men først til allersidst, når æggene skal til at klække.

Det prøvede vi så i anden gang, og der blev resultatet noget bedre, med 14 levende kyllinger.
Imellem tiden er vi også blevet bedre til at lure de æg, der har en lidt afvigende facon, og som der alligevel ikke kommer kylling ud af.

Egentlig var det ikke meningen, at vi skulle ruge flere kyllinger ud i denne omgang, men for nogle dage siden kommer én fra landsbyen næsten løbende ud til os. De havde lige fået høns, der havde lagt deres første æg. Men hønsene havde gået sammen med en hane der hvor de fik dem fra, så var der mon kyllingerne i æggene? Kun én måde at finde ud af det på. Så nu til aften bliver rugemaskinen startet endnu engang, men SÅ er det altså også slut lige for nu :-)

Opskrift: Fisn'n'chips

Er som altid elendig til at opdatere bloggen, og når vejret nu endelig viser sig fra sin pæne side, bliver der endnu længere i mellem!

Vi har en frituregryde, som vi hiver frem med mellemrum, når vi gerne vil have noget "snask", men stadig på den hjemmelavede måde.
Jeg har aldrig været den store fan af at spise fisk, men har fået øjnene op for de fish'n'chips, man kan få inde i Torvehallerne. Men nu er de altså lidt dyre, og det er måske også overkill at tage helt til København fordi man er lækkersulten, så jeg satte mig for at finde en opskrift, så jeg selv kunne lave det herhjemme...

Selve fisken er lavet efter denne opskrift, og tartarsaucen efter denne. 

Fish'n'chips med tartarsauce

Til cirka tre personer (eller mig og en sulten mand)

500g hvid fisk, i dette tilfælde filet af mørksej, skåret i passende stykker

Til dejen:

2 dl øl
2 dl hvedemel
Lidt salt
2 æggehvider

Øl og mel piskes sammen i en skål. Æggehviderne piskes stive i en anden skål, og vendes i ølblandingen sammen med salt. Hviderne gør dels at dejen "puffer op" når den steges, og binder eftersigende også bedre til fisken.

Fiskestykkerne dyppes i dejen, og steges 3-4 styk ad gangen i cirka 180 grader varm olie i cirka 4 minutter (eller indtil de er gyldne). Lægges efterfølgende på fedtsugende papir og gives et drys salt.

Til tartarsaucen (halv portion af den oprindelige opskrift):

100g mayo (fx Hellmanns)
1 spsk creme fraiche eller yoghurt
1 tsk kapers, hakket
1 tsk purløg, hakket
1 hakket cornichon
½ tsk dijonsennep
½ tsk tørret (eller frisk) estragon
Salt og peber

Det hele blandes sammen i en lille skål. Estragonen smager godt igennem, men det synes jeg ikke gør noget. Og så har jeg lige opdaget, at der i den opringelige opskrift også skulle lidt alm. løg i, men det glemte jeg i farten. Men resultatet blev altså rigtigt godt, så det behøver man efter min mening ikke :-)

Vi fik ovnbagte fritter den. Man kan selvfølgelig også smide dem i frituren, hvis det skal være rigtigt snasket, men nu forsøgte jeg alligevel at holde fedtprocenten bare lidt nede ;-)

SÅ er det forår - Kartofler, chili og tomater på vej :-)

Det har været en dejlig og tiltrængt weekend.
Jeg har nemlig haft første uge på mit nye job. Jeg er blevet super godt modtaget og det har været rigtigt spændende og godt at komme i gang, men jeg trængte godt nok til weekend, da jeg gik fra kontoret fredag eftermiddag.

Weekenden har været lun og solrig, og en del tid er gået med lidt forberedende arbejde til den kommende havesæson.

Jeg har blandt andet lagt kartofler til forspiring (selvom man måske kan diskutere om det er nødvendigt - en del af dem var allerede godt i gang!).
I år har vi valgt at kontraktforlænge Friesländer - en tidlig sort, som sidste år gave en godt udbytte af nye kartofler hele sommeren igennem, og viste sig mere resistent overfor skurv og skimmel end flavia, som vi også havde.
Derudover skal vi have Sava, som skulle være en sen sort med højt udbytte, der egner sig godt til langtidsopbevaring, og Bintje, som efter planen skal bruges til pommes frites, mos olign.
For efterhånden længe siden faldt vi over nogle aflange, blå kartofler i Kvickly. De ligner ikke blå congo, som er den mest udbredte af de blå - og smager af det rene ingenting - så nu får den chancen. Måske smager den bedre, og i så fald er den jo meget sjov :-)

Sidste weekend såede vi tomater: San Marzano redorta, Andine comue, Ildi, Hill Billy, Black Cherry, Toftegårds sortstribede, en gul citron-agtig én, Stupice og manden hjemmeavlede små og store blommetomater. Sidstnævnte var ikke den store succes sidste år - Udbyttet var ikke så godt, så derfor har jeg i år indført Stupice, som skulle være sikker og højtydende, og skal bruges til at fylde fryseren. Men min bedre halvdel vil gerne selektere videre på sine egne sorter, så der bliver nok et lille hjørne med dem - Han prøver at avle dem mere og mere aflange, og havde på et tidspunkt nogle næsten banan-agtige nogle.
I weekenden er mange af dem begyndt at kigge op, så vi skal nok få fyldt drivhuset op :-)

Chili'erne er efterhånden godt på vej, selvom spiringsprocenten ikke har været helt så god som forventet - måske har frøene haft det lidt for fugtigt. Men der bliver nu alligevel nok til os selv samt lidt at bytte med - der er nemlig både chili-tosser på mit nye arbejde og i hundeklubben!
I weekenden er planterne, der efterhånden har sat første eller andet sæt rigtige blade, blevet pottet om, så det nu har fået jord med lidt mere krudt i og bedre plads. De står i et gammelt akvarium, hvor de får tilskudslys i form af et gammelt lysstofrør til akvarieplanter. Håbløst forældet i forhold til de chili-freaks, der leger med LED lamper mm., men det fungere ikke desto mindre fint.

Derudover er der sået bladselleri, løg og lathyrus - resten venter vi lidt med, men det er rigtigt dejligt endelig at komme i gang med de her forårs-ting. Og der er heldigvis andre have- og selvforsyningsnørder på kontoret, så der bliver lidt at snakke om i frokostpausen i morgen!

Kanin i sennepssauce

Her i min "between jobs ferie" har vi haft besøg af min far, hvor jeg blandt andet benyttede lejligheden til at kaste mig over en hjemmelavet bearnaisesauce. Det gik overraskende godt - Den skilte ikke, og smagen var ganske vanedannende. Helt sikkert ikke sidste gang!

Min far er lidt af en madnørd, og vant til at spise i blandt andet det franske og italienske køkken, så endelig havde vi en gæst, der ikke rynkede på næsen af, at få serveret kanin! Det er faktisk en af grundene til, at vi har lukket ned for vores lille kaninopdræt - Det er åbenbart ikke noget man kan servere for alle, da rigtigt mange danskere har en meget stædig holdning til kanin som kød.

Jeg benyttede lejligheden til at prøve en fransk klassiker: Kanin i sennep. Jeg sjussede mig frem, som jeg som oftest gør, men opskrift og fremgangsmåde er nok primært baseret på denne her.

Ingredienser

En hel kanin på cirka 1,5 kg, parteres i 2 x køller, 2 x forben og 2 x rygstykker med filet og mørbrad.
1 løg, hakket
3 fed hvidløg
1 stængel bladselleri i tern
2 gulerødder i tern
2 spsk dijon sennep
1 tsk estragon
1 tsk timian
Cirka 3 dl hønseboullion
1 glas hvidvin
1 dl piskefløde
Evt maizenajævning
Salt og peber

Kaninstykkerne brunes i en gryde, og lægges derefter til side imens løg, hvidløg, selleri og gulerødder svitses. Kødet kommes tilbage i gryden, og sennep, krydderuter, hønseboullion, vin og fløde tilsættes.
Retten simrer i 1½-2 timer indtil kødet er mørt og begynder at falde af benene - tiden afhænger lidt af kaninens alder, så man skal føle sig lidt frem.
Om nødvendigt jævnes retten til sidst med maizena.

Serveres med et drys frisk persille, båndpasta og brød.

Normalt (det vil sige til pølser og hotdogs) er jeg ikke så meget til sennep, men denne ret er virkelig god og lækker... En rigtig fransk bonderet, og noget af det mest vellykkede vi indtil videre har fået lavet med vores hjemmeavlede kaniner.

Braiseret oksebov ala Italien - og restemad.

Så er jeg snart i bund med oksekødet, og der er ved at være plads i fryseren til næste omgang øko-ko. En af de sidste udskæringer, der var tilbage, var et stykke oksebov på godt et kilo... Som jeg et stykke inde i processen fandt ud af nok i virkeligheden var skåret ud forkert, men så har man lært det til næste gang :)

Denne gang skulle tilberedningen være lidt ala Italien, og jeg endte med at følge denne opskrift stort set hele vejen.

Ingredienser:

Oksebov på ca. 1,3 kg
2 gulerødder
2 løg
4 fed hvidløg
2 stængler bladselleri
1 ds hakkede tomater
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 tsk timian
1 tsk oregano
2 dl hvidvin
2 dl vand

Grøntsagerne skæres i ensartede firkanter. De skal serveres som en del af den endelig sauce, så denne gang må det godt se lidt pænt ud. Okseboven brunes grundigt i bunden af en gryde, og lægges herefter til side. Grøntsagerne svitses ved lidt lavere varme, til løgene er gennemsigtige. Herefter tilsættes vin, vand, tomater og krydderier. Det bringes i kog, og boven lægges til rette nede i saucen.
I dette tilfælde var kødet en ret tyk 'klump', så den fik cirka 2 timers simretid i gryden, og blev vendt et par gange undervejs. Jeg var lidt i tvivl om den ville være mør, men det var den.
Saucen koges eventuelt lidt ind imens tilbehøret gøres klar.
Vi spiste retten med råstegte kartofler, men pasta eller kartoffelmos og en grøn salat er sikkert også super.

Der er mad til 5-6 personer i denne portioner, så var der rigeligt med rester til os to.
Dagen efter skar jeg nogle tern af resten af kødet, som blev brunet hårdt i en pande, så de fik lige stegeskorpe, og herefter hældte jeg noget af den tiloversblevne sauce over, som fik lov til at reducere lidt. Det blev serveret med pastaskruer, og var superfint genbrug af resterne.

Den sidste rest kød blev to dage senere skåret i fine strimler og marineret i lidt olie og ras-al-hanout. Til sidste blev det ristet på en pande, og serveret i pitabrød med tzatziki og salat.

Oksetykkam i stegeso

I næste uge køber vi igen en kvart ko hos vores rare nabo. Denne gang en Hereford-blanding så vi har selvfølgelig skyhøje forventninger til kødets kvalitet, da det jo var supergodt sidste gang selvom det "bare" var et dyr af den almindelige malkerace.
Det betyder, at menuen for tiden står på de sidste rester af første ko, som skal udryddes for at gøre plads til det nye.
I den forbindelse har det helt klart været lidt af en udfordring for mig, at få bugt med de store udskæringer som bov og tykkam, der skal langtidstilberedes. Oksekod der er kogt i timevis er altså ikke lige min livret, så det ender nok med at nogle af disse udskæringer laves til gullasch-tern i stedet for næste gang, men det er alligevel lykkes at få noget fornuftigt ud af nogle af de stege, vi alligevel har lavet.

Vi har lavet denne ret to gange, og det er temmelig meget inspireret af denne opskrift, blot med de grøntsager vi nu lige havde i haven.

Ingredienser (til 4-5 personer)

1-1,2 kg oksetykkam
1 glas rødvin (ikke meget mere, så bliver saucen for sur til min smag)
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
1 persillerød
1 tsk tørret eller frisk timian
1 dl piskefløde til saucen

Kartofler, brød og salat som tilbehør.

Oksetykkammen brunes i en pande, så der kommer en god stegeskorpe.
I bunden af en stegeso blandes vin og tomatpuré. Grøntsagerne snittes groft og lægges oveni sammen med timian, salt og peber. Oksetykkammen lægges i, og stegesoen sættes i en kold ovn, som tændes på 150 grader.
En steg på godt ét kilo skal have cirka tre timer. Kig til stegen løbende, og hæld evt. lidt vand i hvis den er ved at koge tør.
Når stegen er færdig, tages den op og pakkes ind i staniol så den holder sig varm. Saucen fra bunden af stegesoen sies fra, og reduceres i en pande. Jævnes eventuelt med maizena, og der tilsættes lidt fløde for at afrunde smagen. Smages til med salt og peber.

I morgen står en oksebov for skud i anledning af mandens og min årsdag. Denne gang blive kødet tilberedt lidt ala Sicilien - Det glæder jeg mig til :-)

Jeg har en god og en dårlig nyhed...

... hvis vi starter med den dårlige:

Køkkenhaven kommer ikke til at stå ligeså snorlige i år, som den gjorde sidste år.

Jeg har nemlig fået job. Sådan et rigtigt ét, hvor jeg rent faktisk bliver betalt for at være der. Med start 1. marts!
Efter et specialeforløb med temmelig modbydelig og nedladende vejleder var jeg efterhånden begyndt at tvivle på, at jeg kunne være et plus på en arbejdsplads, at jeg ville blive valgt frem for andre ansøgere og at en arbejdsgiver rent faktisk ville betale en ordenlig løn for mine anstrengelser.
Men nu lader alle disse til ting at være gået i opfyldelse, og udover at give økonomisk tryghed, er det også et kæmpe boost til selvtilliden. Så jeg kan slet ikke får armene ned :-)

Hvis jeg endelig skal finde noget, der trækker lidt ned, må det være at jeg ikke kan bruge foråret på at tulle rundt herhjemme og nusse i køkkenhaven. Det må så blive i de travle weekender.

En ekstra indtægt betyder også, at det nu bliver nemmere at få råd til hønsegård nr 2, hvor vi skal opfede en bunke industrikyllinger (altså, af en industrirace, men hvor de får god plads, frisk luft og fornuftig fodring, forståes!), eller måske endda de slagtesvin, manden drømmer om. Jeg er stadig lidt loren ved, at få den nederste del af haven pløjet op af sådan et par banditter, så vi tænker og forhandler videre ;-)