Sider

onsdag den 24. april 2013

Indvielse af køkkenhaven


Idag skete det endelig. De første kommende grøntsager blev sået (eller rettere sat) i køkkenhaven idag!
Tre sorter kartofler (frieslænder, flavia og rosara) har ligget til spiring på gæsteværelse i noget nær to måneder nu, og så efterhånden ret triste og runkne ud, men nu er de altså endelig kommet i jorden, og de første to højbede er hermed taget i brug.


Der blev plads til tre rækker i hvert bed. Rosara ligger i midten, da det skulle være en sen sort, og jeg forestiller mig således at den får godt med plads når man har høstet de andre. Jorden er skubbet op i volde, og kartofler er så gravet ned nede i grøfterne imellem. Min idé er lidt, at der på den måde er jord "klar" til at vælte henover, når kartoflerne efterhånden skal hyppes.
Sidste år syntes jeg nemlig at det var lidt svært, at "fremtrylle" en masse jord til hypning - Problem løst. Hvis det altså virker i praksis. Det vil tiden vise :-)

Fru Højgravide hun-kanin har her til eftermiddag endelig taget sig sammen. Jeg kiggede ind til hende idag efter endt havearbejde, hvor hun var igang med at plukke sig. Er spændt på hvor mange unger der er kommet, når jeg kigger til hende imorgen.
Speaking of rabbit... Idag bestod aftensmaden af kaninragout ala River Cottage. Det var SUPER godt. Den første kanin, vi spiste, var en lidt ældre han, og selvom hverken manden eller jeg ville indrømme det dengang, smagte det faktisk ikke suuuper godt... Kødet var en anelse hårdt og sejt i det, man fægtede lidt med knoglerne og det smagte også lidt af... well... brunstigt handyr.
Den unge kanin, som vi fik idag, smagte meget bedre, og kødet var anerledes lækkert og mørt. Og så var fremgangsmåden med at koge dyret i smadder, pille kødet af knoglerne for så at hælde dem tilbage i sovsen nok den helt rigtige.
Så vi har fået lidt af gejsten tilbage og har tiltro til, at vi faktisk kan opdrætte dyr, der bliver til noget rigtig god mad!

Her til aften har naboen iøvrigt lukket nogle af sine øko-køer ud på græs. Det er altså en forårsbebuder, der vil noget... Blev sgu helt rørt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar