fredag den 5. april 2013

Find Ninus!


Meget af min fritid går med vores to hunde. Men faktisk ikke helt så meget, som jeg gerne ville. Den første hund satte skub i en interesse for hundetræning og -konkurrence, såsom udstilling, agility og lydighed. Men af flere årsager er hundene ikke rigtigt egnede til de ting alligevel, til min meget store ærgelse.
Det eneste, vi rigtigt har haft succes med, er faktisk schweisstræningen.

Til de ikke-indviede kan jeg fortælle, at 'schweiss' er tysk for 'blod', og at disciplinen går ud på, at hunden med næsen følger en spor af blod gennem terrænet.
Vi "leger" med andre år, at vi er ude og opspore et stykke påkørt eller anskudt vildt. Danmark har et korps af "rigtige" schweisshundeførere, som man skal og bør ringe til, hvis man fx påkører et stykke råvildt. Meningen er, at dyret således hurtigt kan blive fundet og aflivet humant, så det ikke ligger og lider i skovbunden med et brækket ben i dagevis.
De udøver, synes jeg, et meget vigtigt arbejde, men faktisk kender de færreste til dem, så med dette indlæg håber jeg at udbrede kendskabet lidt.

"Rigtige" schweisshunde er trænede jagthunde, typisk labradorer, hønsehunde eller noget af de racer, der er særligt fremavlet til formålet. Udover at opspore dyret, skal de også kunne fastholde det indtil jægeren kommer, og i nogle tilfælde endda dræbe det ved et bid i halsen. Det kan se voldsomt ud, men hundene er virkeligt dygtige og hurtige.

Mine beagler kan aldrig blive registrede schweisshunde, da de dels ikke er store nok til fysisk at kunne overmande en hjort, men de er typisk også for selvstændige og egenrådige til at kunne blive så dresserede, som det kræves.

Men schweisstræning for sjov er en meget populær aktivitet. Jeg er stor tilhænger af, at man lader sin hund bruge nogle af de egenskaber, der er racens kendetegn, og for beaglens vedkommende er det blandt andet næsearbejdet.

Der bliver arrangeret træning rundt om i landet, og på søndag kommer jeg med på et afbud. Det glæder jeg mig virkeligt meget til. Min tæve har været til prøve og fik fine point selvom hendes træning på det tidspunkt udelukkende var baseret på det, jeg selv havde lavet med hende. Men det minder mere om en prøvesituation, når andre har lavet sporet til ens hund, og så er det sociale samværd super :-)

Hun har dog ikke gået spor siden før vi flyttede på landet, dvs. i næsten et år. Så for ikke at gøre os selv helt til grin på søndag, havde jeg idag lavet et lille træningsspor, som naboen var så venlig at lægge jord til.

Kl 8 gik jeg således afsted med 250 ml okseblod i en sprøjteflaske (af den slags man bruger på laboratorier), nogle farverige tøjklemmer til at markere sporet med, og et helt skind (med blod und alles) fra en hare, som samme nabo skød i efteråret.

Til min bekymring opdagede jeg, at den mark jeg havde udset mig, var blevet sprøjtet med gylle for et par dage siden. Det måtte jo påvirke færten, og da min hund anser bæ for en delikatesse, kunne det nok godt blive en udfordring at få hende til at fokusere på sporet.
Jeg lavede så et mindre spor på cirka 200 meter, som gik langs med det levende hegn de første 50 meter, knæk, 100 meter udover åben mark, knæk igen og så cirka 50 meter mere langs hegnet til målstregen.
Hareskindet blev bundet fast til en hegnspæl, så jeg ikke risikerede at en ræv kom forbi og rendte med hundens belønning.

Små tre timer senere var jeg så afsted med hunden. På trods af den lange pause, blev hun meget kuldret da jeg fandt den orange sporline frem. Man lærer hunden at forbinde det særlige halsbånd og line med aktiviteten, og det havde hun altså ikke glemt.

Ude på stedet fik hun halsbånd og line på, og afsted det gik. De første 50 meter gik ok, kun lettere distraheret af et par fasaner, der væltede ud af buskadset. Men stykket udover marken kæmpede hun noget med. Jeg tænker, at kombinationen af meget vind og gylle-lugten forstyrrede hende for meget. Vi plejer jo også at træne i stille skovbund. Med lidt hjælp kom vi igennem det, og henne i ly af hegnet igen gik hun det sidste stykke rigtigt fint, og fandt "Ninus" ved egen hjælp.

 Hun syntes iøvrigt, at hareskindet var meeeget mere spændende end de garvede kaninskind, jeg normalt bruger- Hvis hun havde fået lov, havde hun ædt det hele :-)

Hun bar det stolt hele vejen hjem, og nu kan vi tage til træning på søndag uden at dumme os helt.

....

Så er der lidt nyt mht. jobsøgning.

Jeg er nu officielt tilmeldt A-kassen og jobcenteret, og registeret som ledig. Og jeg er indkaldt til mit første møde, hvor jeg skal have godkendt CV og jobplan.
Jeg når dog nok at få sendt den første ansøgning afsted længe inden mødet, da jeg har fundet en opslået stilling, jeg vil søge. Så de må finde sig i en ansøgning, der sikkert er lidt præget af "begynderfejl", men jeg synes ikke, at jeg kan lade muligheden passere.

...

Og så var vi aftalt, at anlægge køkkenhave næste weekend. Med lidt held skulle jorden være tør og varm nok at grave i til den tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar