Når man springer ud som haveejer og begynder at søge information om forskellige ting på nettet, opdager man meget hurtigt, at alle de mere eller mindre selvudnævnte eksperter derude af og til ikke er enige.
Det gør sig blandt andet gældende mht. pasning og især overvintring af georginer / dahlia.
Dahlia er en slægt af prydplanter, som oprindeligt stammer fra tropisk og sub-tropisk Mellemamerika.
Man køber dem, måske, som nogle lidt tørre knolde, og hvis man ikke har prøvet det før, tager det altså lidt fusen på én at opleve hvilke enorme planter og blomsterflor, der kommer ud af sådan en uanseelig knold.
Men da planterne stammer fra lunere himmelstrøg, tåler de ikke en dansk vinter, og knoldene skal graves op hvert efterår siden frosten for alvor sætter ind. Det gør dem måske lidt besværlige, især fordi det kan være svært at finde et egnet sted til opbevaring i moderne, vel-isolerede huse, men jeg synes at det er det hele værd - Selvom jeg kun har prøvet det en enkelt gang.
Der er som sagt delte meninger om hvordan det skal gøres. Om knoldene overhovedet skal tages op og ind. Hvor varmt/koldt/tørt/fugtigt de så skal opbevares. Om knoldene skal vandes undervejs. Hvornår de skal tages frem fra vinterhiet. Om de kan smides direkte i jorden, når det er blevet varmt nok, eller om det er besværet værd at forspire dem inde.
Folk har tilsyneladende succes med lidt af hvert. Personligt tror jeg, at dahlia (og mange planter) i virkeligheden er ret tolerante og kan klare et bredt udsnit af forhold, så længe de altså ikke får frost.
Vi er de heldige ejere af en stor, lys men kold udestue. Og jeg tænkte, at den måtte egne sig fint til forspiring. Så forleden blev alle knoldene fundet frem og omhyggeligt sat i potter. Et af vores egen avl var allerede begyndt at sætte små spirer - Hvilket jeg var super glad for. Jeg havde nemlig en lille mistanke om, at de måske havde fået frost først på vinteren. Men det lader ikke til, at være tilfældet :-)
De fleste knolde er mærket med numre, som henviser til et par ark med blomsterbilleder, jeg har liggende i en skuffe. Sidste år stod de i en vild forvirring, men i år vil jeg prøve at sortere dem lidt efter farve, så de lilla-pink-hvide står i et bed for sig, og de gule-orange-røde for sig.
På trods af mine anstrengelser er der selvfølgelig alligevel nogle, der ikke har fået numre. Eller knolde, der er brækket af undervejs. Så der kan stadig komme et par overraskelser :-)
Her skal de så stå og komme godt igang i mindst en måned indtil nattefrosten er endeligt forduftet. Nogle putter som sagt bare knoldene direkte i jorden, men jeg synes at det er lidt svært at vurdere hvilke knolde, der stadig er liv i. Nogle af dem virker ret så tørre. Så jeg ser forspiringen indendørs som en god måde lige at teste om der er liv i knoldene på, så man måske undgår tomme huller ude i bedene.
Og imens vi venter på, at foråret kommer ordenligt igang, kan man jo altid kigge på lidt billeder...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar