mandag den 10. juni 2013

Længe siden...


Ja, det er længe siden. Men det har været et par travle uger.
Især i dag har været ret hektisk.

Var indkaldt til mit første møde i kommunens jobcenter. Fra medier og vennekredsen har jeg fået indtryk af, at jobcenteret er "slavepiskeren" i dagpengesystemet, og én veninde beskrev sit som nogle deciderede spader. Derfor havde jeg nok ikke så positive forventninger.

Og takket være Movia startede dagen også ret skidt. Jeg havde i god tid studeret rejseplanen.dk for at finde transport til rådhuset på bøh-landet, og havde fundet en rute, hvor jeg kendte noget af turen i forvejen, og hvor jeg ville være der 35 min før tid - Og i den tid kunne jeg passende sidde og slikke solskin på en bænk.
Troede jeg. Jeg hoppede glad af bus nr 1 og ventede så på nummer to. Som kom til tiden. Og drønede lige FORBI stoppestedet uden at standse. JA, jeg stod tydeligt, helt ude ved kantstenen, og havde øjenkontakt med chaufføren i adskillige sekunder før han blæse forbi.
Panikken satte ind øjeblikket. Jeg så for mig, at mine dagpenge ville ryge hvis jeg kom for sent eller måtte melde helt afbud til mødet. Aaaaaargh.
Internettet på mobilen er MEGA langsomt, men langt om længe lykkedes det at finde alternativ transport, og finde navnet på mit sagsbehandler, som derpå blev spammet med både mail og besked på telefonsvarer.
Svedt og forpustet væltede jeg ind ad døren på rådhuset et-minut-i. Men de var selvfølgelig selv forsinkede, og det viste sig at min stress og panik var spildt, men det var jo ok.

Det næste, der skete, var at jeg blev fuldstændigt blæst om kuld af virkelig sød, servicemindet og effektiv sagsbehandler, som havde forståelse for hvad jeg ville og hvor jeg kom fra. Hurra!

Manden og jeg har snakket lidt om fordele og ulemper ved at flytte på bøhlandet ifht. jobcenter, og vi forestillede os to scenarier: Ét hvor de overhovedet ikke ville ane, hvad de skulle stille op med en akademiker, eller ét hvor de tørster efter præcis sådan nogle. Det sidste lod til at være tilfældet. Faktisk. Fatter det stadig ikke helt.
Selvfølgelig skulle jeg ikke søge alt muligt tåbeligt, men bare det, der var relevant for mig (love you!). Forresten havde hun hørt noget fra en kollega, der efterlyste en biolog... En-to-tre, så sad jeg med et kontakt til et løntilskudsjob i hænderne.

Enten får sådan én som hende en bonus hver gang hun får en dagpenge-bums i arbejde, eller også er hun bare sådan en kommunalt ansat, der KAN og VIL sit job, og som ikke behandler borgeren som endnu en nasser i rækken.

Love, love, LOVE her!

... I øvrigt mente hun, at det var et spørgsmål om overskuelig tid før jeg ville komme i job. No panic. Det her dagpengeland er måske alligevel ikke så håbløst :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar