Sider

lørdag den 30. marts 2013

Så blev der stille

Siden torsdag eftermiddag har vi haft hytten fuld af mennesker. Fredag var hele familien nemlig inviteret på frokost i anledning af min titel som cand.scient.
Det har været noget meget travle dage med madlavning, oprydning og rengøring. Det er altid sådan en lidt sær følelse, at stresse rundt og planlægge i dagevis, og så er det hele overstået på et par timer.
Men det gik godt - Der var mad nok, og folk kunne lide den. Desværre var der ikke så meget af egen avl, som jeg godt kunne have tænkt mig, men det er jo årstidens skyld :-)

Imorges vågnede jeg op til mere sne. Nu er den heldigvis væk igen, og jeg krydser fingre for at det var vinterens sidste krampetrækninger. NU må det altså godt se at blive forår, så jeg kan komme igang med den have. Kan mærke, at udsigten til gæster har holdt mig igang i ugen efter min eksamen, men nu indfinder der sig en mærkelig rastløshed igen, selvom jeg burde tage mig en velfortjent slapper på sofaen.

Jeg tror virkelig ikke, at jeg bliver særlig god til det her med at være arbejdsløs...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar