torsdag den 21. marts 2013

Første dag som arbejdsløs akademiker

Det er en underlig følelse...

Jeg havde lidt forventet en utrolig følelse af lykke og frihed, da jeg bestod mit specialeprojekt igår og endelig kunne springe ud som nyuddannet biolog.
Men den udeblev faktisk lidt.

Jeg er selvfølgelig glad for, at være færdig. Mest fordi, at uanset hvor spændende jeg syntes mit emne var, begynder det efterhånden at hænge én langt ud af halsen, når man har siddet og pillet ved det samme materiale i over i et år.
Og kemien mellem min vejleder og jeg blev aldrig helt god, så - indrømmet - det var faktisk også lidt en lettelse at kunne sætte et endeligt punktum dér.

Men det er en virkelig underlig, ambivalent fornemmelse, at jeg nu ikke har en klart defineret plan foran mig...

Efter folkeskolen var det givet, at jeg selvfølgelig skulle i gymnasiet. Og studentereksamen skulle være matematisk pga. min interesse for naturvidenskab. Og det blev den så, tre år senere.

Så flyttede jeg til København. Lige efter gymnasiet vidste jeg faktisk ikke helt, hvad jeg ville læse, men jeg skulle i hvert fald have en universitetsuddannelse af en slags, så jeg flyttede til landets hovedstad, da der kun her blev tilbudt alle de uddannelser, som jeg overvejede...
Da tiden oprandt, hvor jeg skulle søge ind, røg biologi ganske naturligt ind som 1. prioritet. I gymnasiet havde jeg også overvejet blandt andet religionsvidenskab, historie og arkæologi, blandt andet pga. nogle inspirerende lærere. Men det blev biologi - Og det kom næppe bag på nogen.
Mit værelse har altid huset en bred vifte af hobby- og kæledyr, og jeg har altid tilbragt mange timer i naturen, eller i zoologisk have.

Og jeg blev optaget på studiet.

Og så er årene ligesom bare gået... Med kurser, tykke bøger og kompendier, og eksamener. Og bacheloruddannelsen blev afløst af kandidatuddannelsen. Der lå hele tiden et temmeligt klart defineret "næste trin" foran mig.

Men ikke længere. Og det er virkeligt sært. Hvad så nu?

Vågnede kl 6 og stod op. Jeg har ellers et godt sovehjerte, men de sidste ugers hektisk specialepanik har tilsyneladende ikke helt forladt kroppen.

Klokken er ikke engang 11, og jeg har allerede meldt mig ind i A-kasse, tilmeldt mig jobnet, opdateret profiler på facebook og LinkedIn, oprettet denne blog og ordnet de filer, som min vejleder afslutningsvis har bedt mig om.

For et par måneder siden forestillede jeg mig, at jeg ville omfavne min frihed og piske ud og gøre køkkenhaven forårsklar, men det indbyder vejret ligesom ikke til.

Jeg tror, at jeg går ud og tømmer opvaskeren...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar