Sider

søndag den 27. juli 2014

Projekt slagtekyllinger - Sandhedens time!


Nu er vores 15 scan labelle slagtekyllinger tre måneder gamle, og i følge forhandleren klare til slagt. Vi har i løbet af de sidste par uger vejet nogle enkelte af dem, som har ligget imellem 2,5 og 3,5 kg, og det virker umiddelbart meget fornuftigt, hvis man regner en vis procent spild med efter dyret er plukket og tømt for indvolde.

Så i dag slagtede vi den første... Et nogenlunde gennemsnitligt dyr på 3,2 kg i levende vægt. Den var lidt sværere at håndtere under slagtningen, da den var så stor og ikke helt nem at få fat om, men det gik tjept og gnidningsfrit alligevel, og hurtigt var hovedet af.

Tidligere har jeg ikke kunne lide at skolde kyllinger/høns for at få fjerene til at slippe nemmere, fordi jeg synes at det er træls når de klæber til ens hænder, men vi besluttede alligevel at gøre det sådan denne gang.

Hanekyllingen var meget nem at plukke. Om det skyldes det varme bad, eller om det er en egenskab der også er fremavlet i slagtedyr, skal jeg ikke kunne sige, men det gik i hvert fald ret nemt... Så måske er det ikke den store katastrofe hvis manden ikke får bygget sin plukkemaskine færdig :-)

Under "frakken" var der temmelig meget fedt. Både i huden og omkring indvoldene. Havde det være et menneske, havde lægen øjeblikkeligt bedt ham om at droppe colaen og computerspillet og få dyrket noget motion... Hjertekarsygdom waiting to happen! Ikke super lækkert, men det gode ved fugle er, at fedtet sidder i afgrænsede "kager" og nemt fjernes fra det reelle kød.
Mængden af fedt skyldes nok, at vi den sidste måned har givet den ekstra gas med kornfoderet, og at dyrene måske har været mere passive i det varme vejr.


Sådan endte han med at se ud - Med en slagtevægt på lige knap 2 kg. Det er rigtigt pænt når man tænker på, at en stor supermarkedskylling ligger på omkring 1800 gram.

Planen er, at vi gemmer fem af de 15 kyllinger som "hele" kyllingestege i fryseren, og parterer resten, så det er nemmere at gå til som hverdagsmad. Ham her parterede vi i under- og overlår, vinger og bryst. Hver brystfilet vejer 200g, hvilket igen må siges at være rigtigt pænt. Fileterne er ikke tykke og opsvumlede som på industrille pap-kyllinger, men mere aflange og flade. Vingernes og lårenes størrelse relativt til brystfileterne bærer også præg af et dyr, der har fået lov at røre sig - Det kan vi lide :-)

Jeg har ferie i den kommende uge, og så ryger resten af kyllingerne samme vej. Medmindre de mod forventning viser sig enten at være seje eller smage af gnu, må kyllingeprojektet siges at være en succes, hvis kriteriet er at få mad i fryseren. Som kæledyr lader scan labelle en del tilbage at ønske, men det er jo heller ikke formålet med dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar