Lidt om jordskokker

Jordskokker er meget oppe i tiden... Man er ikke ny-nordisk restaturant, hvis ikke man har suppe, chips eller andet af jordskokker på menuen. Men med sådan nogle ting har jeg det lidt med at gå i den modsatte grøft, og det var altså kun fordi en nabo pludselig stod med en spand jordskokker, at de indfandt sig her på vores matrikel.

Knoldene blev gravet ned engang sidste vinter, og så glemte jeg ellers alt om dem. Indtil der kom fut i dem midt på sommeren, hvor de sendte nogle enorme planter med fine, solsikke-agtige blomster op, som pyntede fint i køkkenhaven.

Men så gik de i glemmebogen igen, og selvom jeg hele vinteren har været i haven efter porrer, gulerødder, persille mm., har jeg ikke rigtigt skænket jordskokkerne en tanke. Måske fordi de ikke indgår i de retter, vi kører med til dagligt.

I vinterferien besluttede jeg at lave kylling i cider af et par lår fra vores egne frilandskyllinger, da den ret har hittet før, og vi ligesom trængte til noget andet end det sædvanlige. Og manden har proklameret, at han er ved at være lidt træt af de ovnstegte kartofler, som har kørt lidt på repeat på det sidste, så jeg måtte hitte på noget andet tilbehør. Og fik googlet mig frem til en opskrift på nogle ovnbagte jordskokker med hvidløg og timian, som lød rigtig lækre. Så ud i haven med mig...

Ovenstående er resultatet af et enkelt stik med havegreben, så jeg må indrømme, at jeg er ret imponeret over udbyttet. Der var rigeligt til to personer i to dage.

Jordskokkerne fungerede også rigtigt fint som tilbehør til kyllingen. Jeg synes ikke, at de har så meget smag i sig selv, så de skal helt klart have hjælp af nogle krydderier, men derudover er jeg faktisk positivt overrasket. De må godt være i min have igen i år - Og det er heldigt, for når først man har dem i haven, er de vist svære at slippe af med igen :-)

PS: Har oprettet en facebook side "Vores køkkenhave", som nok opdateret lidt oftere end bloggen her - I er velkomne til at tage et kig.

Status for 2015 og velkommen til 2016

2015 var et travlt år, så derfor er bloggen desværre ikke blevet opdateret så meget, som jeg gerne ville. Det kan jeg så passende bruge en lettere tømmermændsramt 1. Januar 2016 på at gøre lidt ved.

På selvforsyningsfronten var 2015 året, hvor vi havde slagtesvin i en del af haven. Der var lidt udfordringer undervejs, men generelt hardet været en kæmpe succes! De voksede som blev de betalt for det, og den første blev slagtet til min 30 års fødselsdag i sommer. Planen var helstegt pattegris, men den var faktisk blevet så stor, at vi kun stegte den halve, og mine svigerforældre fik den anden halvdel til fryseren.

De to resterende grise havde vi så indtil midten af oktober. Svin er utrolig sjove, tillidsfulde og underholdende dyr, og henover sommeren er der gået mange stunder med bare at sidde og kigge på dem. Og så har det, ligesom hønsene, været en genial måde at komme af med græsafklip, grøntsagstoppe mm. på. Når man selv holder svin, bliver man for alvor opmærksom pådet urimelige i, at man kan behandle så skikkelige dyr så elendigt i det industrielle landbrug. Aldrig mere burgris på menuen her!

Igen i år havde vi, udover vores hyggeæglægningshøns, også et hold slagtekyllinger. De blev desværre slagtet lidt sent, da tiden løb fra os, men igen har vi fået et ok produkt til fryseren. I 2016 overvejer vi dog at forsøge med ænder i stedet for. Dels for at prøve noget nyt, men også fordi kyllingekødet ikke længere er så nødvendigt i vores husholdning, når nu vi selv kan sørge for lækkert svinekød.

Æglægningshønsene, mest wyandotter, har til gengæld haft en lidt svingende præstation. Henover sommeren lagde de i perioder godt med æg, lige indtil de på skift lagde sig til at skrukke. Her til vinter er det faktisk kun vores gamle australorpsdamer (fra 2012) som stædigt leverer et æg i ny og næ. Vi elsker de smukke wyandotter, men hovedformålet med hønsene er altså æg, så vi overvejer at skifte til en anden race i 2016... Måske lys sussex eller new hampshire.

På køkkenhave-fronten var der meget der kiksede i den kolde, tørre sommer. Vi har fået en fin høst af de traditionelle nordiske vinterafgrøder (løg, porrer, kartofler, beder, gulerødder mm), men det har stået sløjt til med tomater, chili, majs mm. Vi håber på bedre vejr i 2016 :-)

En af dagen lægger jeg hele min plan for køkkenhaven 2016 op her på bloggen. Har bestilt det første hold frø fra www.seedparade.co.uk - Så er haveåret 2016 ligesom skudt igang!

Og nåhja, så får vi ny hund i år. Det kommer nok også til at fylde lidt her på bloggen!

Vores første slagtegrise

I slutningen af april 2015 tog vi springet og købte tre 25-30 kilos grise til opfedning. Forinden havde vi omhyggeligt sat os ind i pasningen af sådan nogle kræ, den omfattende lovgivning og bygget hus og fold til dem.
Da manden første gang foreslog en gris i baghaven, troede jeg ærligt talt, at han havde tabt sutten. Men jo mere jeg lærte om forholdene i det industrielle svineproduktion, jo mere mening gav det, og pludselig var jeg om bord på projektet.

Så Møffe 1, Møffe 2 og Møffe 3 flyttede ind og gik igang med at kultivere det stykke af græsplænen, vi havde ofret til formålet.

Egentlig havde vi snakket om, at vi bare skulle have to grise til at starte med. Men så opstod idéen om at slagte en af dem tidligt og lave til helstagt pattegris til min 30 års fødselsdag. Så måtte der tre grise til, så nummer 2 ikke skulle gå alene efter pattegrisen var slagtet.

Tiden gik og Møffe 1, som vist havde mest industrigriseblod i årene end sine venner, voksede godt til.

En aften i slutningen af juli kørte vi afsted til slagteren med hende. Der var lidt stille i bilen. For mit vedkommende var det mest tanken om, at efterlade den alene i en fremmed stald natten over, som gik lidt imod principperne om dyrevelfærd, som griseprojektet ellers har kredset om. Men selve det, at den blev sendt til slagtning, havde vi det faktisk okay med.

Dagen efter ringede slagteren og berettede, at dyrlægen havde erklæret grisen for sund og rask, og nu var den slagtet. Resultat: 64 kg slagtet gris - Det vil sige, at den formentlig var kommet op på i hvert fald 80 kilo levende gris. Hurtig hovedregning fortalte om, at den således havde taget 900 gram på i vægt OM DAGEN. Ret absurd, især når man tænker på, at den sikkert har haft behersket tilvækst i forhold til sine artsfæller ovre i industrien.

Det var altså lidt mere end vi havde inviteret gæster til, så min svigermor - der er opvokset på landet - fik den halve til fryseren, og resten blev stegt over bål i vores have til min fødselsdag. Den var mør og saftig, og blev spist med glæde og god samvittighed af vores gæster. Vi havde faktisk regnet med, at nogle af vores venner - måske de mere byorienterede - ville synes, at det var mærkeligt, men alle gik til projektet med åbent sind, gode spørgsmål og god appetit.

Den ultimative test er dermed bestået - Man kan altså sagtens ha' kløet en gris bag øret hver eneste dag, og alligevel spise den med god mavefornemmelse, både på den ene og anden måde.

Nu venter Møffe 2 og Møffe 3 på at blive store, og inden så længe - forhåbentlig inden vi tager på efterårsferie - sendes de også til slagtning. Og imens læser jeg side op og side ned om fremstilling af lufttørret skinke, salami, pølser og bacon, blandt andet i den nye bog i River Cottage-serien.

Pålægsdelen er det sidste vi rigtigt mangler for at leve udelukkende af lokalt kød, og være helt uafhængige af supermarkeret på den front.

Medmindre kødet ender med at smage forfærdeligt (og det tvivler jeg på) må jeg erklære griseprojektet for en succes. Og så er det super fedt, at diverse grøntsagstoppe, nedfaldsfrugter og fejlslagne forsøg fra køkkenhaven ikke går helt til spilde.

Kartoffelhøsten 2015

Sidste weekend var der endelig et par tørre dage, hvor jeg benyttede lejligheden til at grave kartofler op.

I år har vi haft 6 meter med tidlige Solist-kartofler, som vi næsten har spist os igennem henover sommeren. De har været en anelse skurvede, men givet et fint udbytte af mellemstore kartofler, som dem har vi været godt tilfredse med.

Derudover har vi haft 6 meter med Sava, som er en genganger fra sidste år, og 6 meter Nicola, som er årets nyhed her på matriklen. De kartofler har vi slet ikke rørt henover vækstsæsonen, så det var med en vis spænding, at jeg tog de først stik med greben.

Nicola var en positiv overraskelse (til venstre på billedet). Store, ensartede, ovale kartofler, som ikke har været ramt af sygdom eller skadedyr af nogen art. Sava har på samlet vægt nok givet lidt mere, men som det også fornemmes på billedet, er der noget større spredning på størrelsen, og en stor portion af de helt små kartofler er endt som grisefoder. Så derfor ender udbyttet nok på nogenlunde det samme.

Kartoflerne tørrede i sol og blæst en halv dags tid, og ligger nu til langtidsopbevaring i flamingokasser i garagen. Hvis Nicola har en god holdbarhed henover vinteren, kunne den godt ende med at blive et fast indslag.

Køkkenhaven har ellers haft lidt blandet succes i år pga. det kolde, ustabile sommervejr, men kartoffelhøsten er jeg fint tilfreds med :-)

Crumbletærte med surkirsebær

Vi har brokket os meget over den kolde sommer, men den har åbenbart været godt for noget - Vi har nemlig vildt mange surkirsebær på det gamle træ i haven. Efter sigende er stærene, som ellers plejer at tage rigtigt mange, fløjet sydpå før tid, og vi har derfor fået de fleste bær for os selv.

Nu er de modne, og selvom det er de små, sure kirsebær, smager de alligevel godt når de er næsten helt sorte.

I weekenden havde vi besøg af nogle venner, og så skulle der selvfølgelig en form for kage på bordet. Jeg besluttede, at forsøge at lave noget med nogle af de udstenede kirsebær fra fryseren.

Det blev til en kirsebær crumble som denne, men med mørdejen fra Lone Landmands legendariske rabarbertærte. Opskriften er tilpasset min lidt store tærteform:

Crumbletærte med surkirsebær:

Mørdej:
3 dl mel
6 spsk sukker
Knap 1 tsk bagepulver
130g smeltet smør

Indgredienserne røres samme. Bliver ikke til en fin, sammenhængende del, men mere noget smulder, som fordeles i tærteformen og presses sammen. Forbages i 10 minutter ved 180 grader.

Fyld:
500 g udstenede kirsebær, væden siet fra
125g sukker
2 spsk majsstivelse

Røres sammen og hældes i den forbagte tærtebund.

Crumble:
50g hvedemel
50g havregryn
90g sukker (evt. rørsukker)
2 tsk vaniljesukker
55g smeltet smør
Evt. lidt hakkede hasselnødder eller mandler

Røres sammen og drysses over tærtefyldet i et jævnt lag.
Tærten bages færdig ved 180 grader i 25-30 minutter. De sidste 10 minutter med folie over, så kagen ikke bliver for mørk.

Vanen tro er der ikke noget billede, men kagen blev super vellykket, og smagte godt med en klat flødeskum. Vaniljeis ville sikkert også være et supergodt modspil til den syrlige tærte. Nu har vi i hvert fald fundet en rigtig god måde at bruge nogle af de mange kirsebær på :-)

PS: Renoveringen af vores hus går fremad, og snart skal vi i gang med at lave nyt køkken - Jeg overvejer lidt om jeg skal skrive en serie blogindlæg om de erfaringer vi gør os i den forbindelse.

2015 i køkkenhave og drivhus - HOTs and NOTs

Opdateres løbende....

Her vil jeg løbende skrive ned hvilke sorter, der hittede i 2015 - og hvilke, der ikke gjorde - så vi ikke spilder krudt og plads på de forkerte ting til næste år.

HOTs:
 

Spidskål, "Greyhound":
Superfint, hurtigt udbytte af lækre spidskål, som kan høstes i alle stadier. Ikke hel så spektakulær og flot som den røde variant, jeg havde sidste år, men nok lidt mere value for money.

Daddeltomater fra Super Best:
Engang i løbet af vinteren købte vi nogle små, smagfulde daddeltomater, som vi tog frø fra og såede i marts. Jeg er ikke sikker på, at afkommet helt ligner forældrene (men sådan er det jo ofte med kommercielle sorter, som er hybrider), men de smager supergodt og giver et fint udbytte.

NOTs:

Majroer, "Snowball"
Blev sået omkring 1. maj og er midt i juli på størrelse med tennisbolde og klar til høst. Vi har dog ikke helt knækket koden mht. at tilberede dem, så vi kan lide dem. Bagt i ovnen med en form for marinade eller viklet i bacon var ikke lige et hit. Måske kan vi bede lide dem rå? Pt. står de ikke til kontraktforlængelse her i huset.

Tomat, "Pink Brandywine"
Impulskøbt ved økologisk gartneri. Flot plante, men ret begrænset udbytte af meget melede tomater, som helt sikkert kun egner sig til sauce (uanset hvad andre hjemmesider skriver!). Rigtig god smag, men bedre udbytte til tomatsauce fra nogle af sugo-tomaterne.

Den første forårsdag

I dag blev temperaturen derude to-cifret med høj solskin (nåhja, og lidt blæst), så jeg har brugt en masse krudt i haven. Jeg har ellers været travlt optaget af nyt job, men forhåbentlig bliver der alligevel tid til at få lavet en masse i haven fremover...

Jeg har brugt en masse tid i dag på at måsle gammel drivhusjord ude i de bede, hvor der sidste år var kartofler. På den måde bliver jorden genbrugt og kommer ind i sædskiftet på det rigtige sted. Jeg regner med, at vi igen i år vil hente en god portion kompost på genbrugspladsen til drivhuset - godt med krudt til tomaterne :-)

Speaking of tomater...

Årets drivhus tomater er sået, og jeg venter spændt på de nye sorter, vi skal prøve i år. Listen omfatter Moneymaker, Tigerella, Black Cherry, Banana legs, Datterino F1, Ildi, Toftegårds sortstribede, Mama Leone, en gul blommetomat, en hjemmeavlet rød blomme tomat, et par cherry tomater, og derudover en stribe italienske sorter med mindre sigende navne. Som sædvanligt var det med at begrænse mig ikke min stærke side :-)

Chili'erne har generelt spiret dårligt i år, og jeg kan simpelthen ikke lure hvorfor... Jeg kan heller ikke helt lure om vores nyanskaffede plantelys har nogen effekt i forhold til den normale vindueskarm, men nu bliver det prøvet af.
 

 

 Til gengæld har de overvintrede chili fra sidste år været en stor succes. De blev pottet om for et par uger siden, og er eksploderet i vækst og endda begyndt at sætte blomster. De virker meget lovende!

Endelig er kartoflerne lagt til forspiring. I år bliver det solist som den tidligere, sava som den langtidsholdbare og nicola som den, manden fik lov til at vælge ;-) Vi har stadig kartofler i garagen fra sidste år, så håndbarheden har generelt været god og 6 x 3 meter kartofler er tilpas til cirka et års forbrug til to personer.