Sider

mandag den 20. juli 2015

2015 i køkkenhave og drivhus - HOTs and NOTs


Opdateres løbende....

Her vil jeg løbende skrive ned hvilke sorter, der hittede i 2015 - og hvilke, der ikke gjorde - så vi ikke spilder krudt og plads på de forkerte ting til næste år.

HOTs:
 

Spidskål, "Greyhound":
Superfint, hurtigt udbytte af lækre spidskål, som kan høstes i alle stadier. Ikke hel så spektakulær og flot som den røde variant, jeg havde sidste år, men nok lidt mere value for money.

Daddeltomater fra Super Best:
Engang i løbet af vinteren købte vi nogle små, smagfulde daddeltomater, som vi tog frø fra og såede i marts. Jeg er ikke sikker på, at afkommet helt ligner forældrene (men sådan er det jo ofte med kommercielle sorter, som er hybrider), men de smager supergodt og giver et fint udbytte.

NOTs:

Majroer, "Snowball"
Blev sået omkring 1. maj og er midt i juli på størrelse med tennisbolde og klar til høst. Vi har dog ikke helt knækket koden mht. at tilberede dem, så vi kan lide dem. Bagt i ovnen med en form for marinade eller viklet i bacon var ikke lige et hit. Måske kan vi bede lide dem rå? Pt. står de ikke til kontraktforlængelse her i huset.

Tomat, "Pink Brandywine"
Impulskøbt ved økologisk gartneri. Flot plante, men ret begrænset udbytte af meget melede tomater, som helt sikkert kun egner sig til sauce (uanset hvad andre hjemmesider skriver!). Rigtig god smag, men bedre udbytte til tomatsauce fra nogle af sugo-tomaterne.