Sider

søndag den 27. juli 2014

Projekt slagtekyllinger - Sandhedens time!


Nu er vores 15 scan labelle slagtekyllinger tre måneder gamle, og i følge forhandleren klare til slagt. Vi har i løbet af de sidste par uger vejet nogle enkelte af dem, som har ligget imellem 2,5 og 3,5 kg, og det virker umiddelbart meget fornuftigt, hvis man regner en vis procent spild med efter dyret er plukket og tømt for indvolde.

Så i dag slagtede vi den første... Et nogenlunde gennemsnitligt dyr på 3,2 kg i levende vægt. Den var lidt sværere at håndtere under slagtningen, da den var så stor og ikke helt nem at få fat om, men det gik tjept og gnidningsfrit alligevel, og hurtigt var hovedet af.

Tidligere har jeg ikke kunne lide at skolde kyllinger/høns for at få fjerene til at slippe nemmere, fordi jeg synes at det er træls når de klæber til ens hænder, men vi besluttede alligevel at gøre det sådan denne gang.

Hanekyllingen var meget nem at plukke. Om det skyldes det varme bad, eller om det er en egenskab der også er fremavlet i slagtedyr, skal jeg ikke kunne sige, men det gik i hvert fald ret nemt... Så måske er det ikke den store katastrofe hvis manden ikke får bygget sin plukkemaskine færdig :-)

Under "frakken" var der temmelig meget fedt. Både i huden og omkring indvoldene. Havde det være et menneske, havde lægen øjeblikkeligt bedt ham om at droppe colaen og computerspillet og få dyrket noget motion... Hjertekarsygdom waiting to happen! Ikke super lækkert, men det gode ved fugle er, at fedtet sidder i afgrænsede "kager" og nemt fjernes fra det reelle kød.
Mængden af fedt skyldes nok, at vi den sidste måned har givet den ekstra gas med kornfoderet, og at dyrene måske har været mere passive i det varme vejr.


Sådan endte han med at se ud - Med en slagtevægt på lige knap 2 kg. Det er rigtigt pænt når man tænker på, at en stor supermarkedskylling ligger på omkring 1800 gram.

Planen er, at vi gemmer fem af de 15 kyllinger som "hele" kyllingestege i fryseren, og parterer resten, så det er nemmere at gå til som hverdagsmad. Ham her parterede vi i under- og overlår, vinger og bryst. Hver brystfilet vejer 200g, hvilket igen må siges at være rigtigt pænt. Fileterne er ikke tykke og opsvumlede som på industrille pap-kyllinger, men mere aflange og flade. Vingernes og lårenes størrelse relativt til brystfileterne bærer også præg af et dyr, der har fået lov at røre sig - Det kan vi lide :-)

Jeg har ferie i den kommende uge, og så ryger resten af kyllingerne samme vej. Medmindre de mod forventning viser sig enten at være seje eller smage af gnu, må kyllingeprojektet siges at være en succes, hvis kriteriet er at få mad i fryseren. Som kæledyr lader scan labelle en del tilbage at ønske, men det er jo heller ikke formålet med dem.

lørdag den 19. juli 2014

Cabbage Maximum Security Facility ver. 2.0


Ja, den lidt spøjse overskrift dækker over vores seneste tiltag i kampen imod kålsommerfuglene og deres grådige afkom.



Første år prøvede vi - naive som vi var - at dyrke kål uden overdækning. Hvor stort kunne problemet være? Og når man bor i et økologisk område med høj biodiversitet, hvor det ikke er få arter der dominerer, bliver ét skadedyr sjældent det store problem. FORKERT! Rub og stub blev ædt, og vi fik kun spist lidt af den grønkål, der voksede videre henover vinteren.

Så fik vi idéen med, at lave en flytbar ramme, der lige passede henover vores højbede, og beklæde siderne med en form for net. Rigtigt bionet/insektnet er smart, men har altså en noget hamper meterpris, så vi gav os til at spekulere over et alternativ.

Først prøvede vi med tyl, da netstørrelsen virkede passende, og med en meterpris på 12 kr i en storbutik var prisen også til at overse.

Men desværre viste det sig, at tyl egner sig dårligt udendørs - Det "arbejder", skrumper i solen og bliver meget skørt. Lidt efter lidt begyndte det at slippe i siderne.

Så fik jeg et godt tip af en kollega: Myggenet fra Biltema. Og dét virker! Det er noget mere kraftigt i kvaliteten, tilsvarende lave pris som tyl og stadig fin maskestørrelse.

Så nu håber jeg, at vi kan få glæde af både spids-, savoy-, blom- og grønkål uden at skulle dele alt for meget med andre væsner :-)

Vores nye, meget fancy kompostbeholder-system


Jeg har for læææænge siden, i min yndlings River Cottage havebog, læst om et smart tre-delt kompostsystem, hvor man hvert år flytter komposten fra et rum til et andet, og fylder det første rum i rækken op med "frisk" haveaffald. På den måde får man luftet komposten, og man har styr på hvilken del der er mest omsat og klar til brug, i stedet for at det hele ligger i en mere eller mindre kaotisk bunke.

Vi gik i gang med at bygge vores egen kompostbeholder, da vi næsten lige var flyttet ind - det vil sige for godt to år siden - men siden dukkede der mere spændende eller vigtigere projekter op, og beholderen har stået som semi-færdig i lang tid.

Nu fik vi endelig taget os sammen. Mest fordi vores store, kaotiske bunke efterhånden fyldte et ret stort areal, og der på et tidspunkt flyttede hvepse ind i en mere tør del af den, fordi materialet ikke var blandet tilstrækkeligt.


Den er endt med at se sådan ud. Forsiden er lavet af tre lette moduler, som kan tages af og på efter behov. Den store beholder til venstre er til forkompostering af de friskeste haveaffald og dyrestrøelse, hvor den kan falde lidt sammen inden det skal videre i processen.

Og pladsen under træerne er rigtig god... Skyggefuld og fugtig :-) Der var i hvert fald godt gang i ormene, selvom vi ikke rigtigt har plejet komposten det forgangne år.

Måske bliver det ikke nødvendigt at hente kompost på genbrugspladsen til næste forår!

onsdag den 9. juli 2014

Verdens bedste salat - Med spidskål!

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke ligefrem den sunde type, der altid fylder mig med mad fra de helt rigtige dele af kostpyramiden. Jeg elsker kød og kulhydrater, og må - på trods af køkkenhave og drivhus - ind i mellem tvinge mig selv til at få nok grønt og fibre. Jeg synes for eksempel godt, at en grøn salat kan være en anelse uinspirerende - også hvis bladene og tomaterne er hjemmedyrkede.

Men i et anfald af "nu-skal-det-dælme-laves-om" købte jeg et spidskål på tilbud. Vores egne er endnu ikke klar, men det skader jo ikke at øve sig lidt forinden, så man får det bedst mulige ud af luksus-udgaven fra egen have senere.

Og så googlede jeg... Og fandt denne opskrift som en af de første. Nedenstående er en variation heraf, da indholdet i mit køkkenskab var lidt anderledes:

Spidskålssalat med æble, mandler og sesam

Til 2 personer - som tilbehør til noget andet (men kan sagtens spises solo, fx til frokost)

Ingredienser:

½ spidskål, alt efter størrelsen
½ æble
1 håndfuld mandler
1½ spsk sesamfrø
lidt olie

1 spsk olivenolie
½ spsk flydende blomsterhonning
1 spsk æbleeddike
salt og peber

Spidskålen snittes fint, evt. på mandolinjern. Æblet skæres ligeledes i fine tern eller skiver, og blandes med spidskålen i en skål.
Lidt olie varmes op på en pande, og mandlerne (med hinder) ristes heri. Sesamen rister med til sidst - de skal ikke have mange sekunder.
Olivenolie, honning, æbleeddike og salt og peber puttes i et lille glas med låg, rystes og vendes i salaten.
Mandlerne hakkes groft og tilsættes salaten sammen med sesamfrøene.

Salaten er rar og mættene, og det salte og sprøde fra mandler og sesam gør det til en ny favorit her i huset. Som den oprindelige opfinder skriver: Den smager faktisk så godt, at man næsten skulle tro, at den var usund.

Jeg tror ikke, at de specifikke ingredienser er så vigtige... Dressingen skal blot indeholde en kombination af fedme, syre og sødme, og mandlerne kan sikkert fint erstattes med andre nødder, frø og kerner.