Sider

tirsdag den 30. april 2013

Update på køkkenhaven... Og kaninbørn!


I weekenden blev køkkenhaven forresten færdig. Dvs. at vi nu har hele 10 højbede på 1,5 x 3 meter at boltre os i. Jorden er fræset (det kommer vi nok til at fortryde, når det vælter op med en milliard skvalderkål-babyer, men sådan er det) og blandet med større eller mindre andel kompost fra genbrugspladsen, alt efter hvilket bed det er, og hvor i rotationen det er.


Her er den så! Er faktisk ret stolt. Og synes at det ser meget pænt og ordenligt ud, selvom det var svært at lave rette vinkler i et plot uden en eneste! Og jeg er frem for alt glad for, at jeg har en mand, som gider at bygge sådan noget, selvom der ret beset måske er vigtigere ting, der burde laves...

De to bede nederst til venstre er i år til kartofler (og valske bønner). De to næste i venstre side er til rodfrugter og løg. De to overfor hinanden længst væk er til "andet"... Dvs. etårige krydderurter, salat, spinat mm. De to, hunden står imellem, til højre er til Brassica, dvs. grønt- og hovedkål. Og endelig er de to nederst til højre i billedet til hhv bønner og ærter... Og foderroer til dyrene imellem rækkerne.


Idag fik jeg taget hul på et af bedene til rodfrugter og løg: Der er sået to rækker sommergulerødder (Scarlet nantes) og én række persillerod, med løg (snowball) sat imellem. Løg skulle være gode til at kamuflere duften af gulerod, så fluerne ikke finder dem... Økologisk skadedyrsbekæmpelse :-)

 

Og så endelig et billede af de nyeste beboere på matriklen, her ca. fem dage gamle og ved at få pels. Vores første kuld var jo en ren regnbue sådan pelsfarvemæssigt, men det nye kuld er knapt så overraskende: Ensfarvede brune og brun/hvid kappetegnede... Ligesom hhv. mor og far.
Og så er det kommet hele ni styks... Ikke så underligt, at mor-kaninen så ud som om hun havde spist en fodbold til sidst i drægtigheden :-)
Det kan hurtigt komme til at knibe med pladsen, især hvis den anden drægtige kanin leverer et ligeså imponerende kuld, så jeg tror at vi skal igang med at lave nogle store græsningsbure, der kan rykkes rundt på plænen til sommer.

Glade ø-køer på græs


Som jeg vist har fortalt før, er naboerne økologiske landmænd med en stor besætning af malkekøer. Forrige weekend holdt de ikke Økodag, men hjalp til hos en anden bonde i området. Derfor, og fordi der ikke rigtigt har været græs nok på markerne, har deres egne dyr ventet lidt længere med at komme ud...
Men igår var det så endelig tid, og de havde været så søde at sende en sms, så vi kunne komme og se på. Og fotografere, ikke mindst.

Et par kalve, der allerede kom på græs for nogle dage siden

 Kig ind i den store stald

 Nogle heldige køer, som også allerede var ude.

 Så kommer de!

 Badutspring!











Altså, elegant så det ikke ud... Da de kom tromlende med deres store yvere... Men ih, hvor blev de glade :-)


onsdag den 24. april 2013

Indvielse af køkkenhaven


Idag skete det endelig. De første kommende grøntsager blev sået (eller rettere sat) i køkkenhaven idag!
Tre sorter kartofler (frieslænder, flavia og rosara) har ligget til spiring på gæsteværelse i noget nær to måneder nu, og så efterhånden ret triste og runkne ud, men nu er de altså endelig kommet i jorden, og de første to højbede er hermed taget i brug.


Der blev plads til tre rækker i hvert bed. Rosara ligger i midten, da det skulle være en sen sort, og jeg forestiller mig således at den får godt med plads når man har høstet de andre. Jorden er skubbet op i volde, og kartofler er så gravet ned nede i grøfterne imellem. Min idé er lidt, at der på den måde er jord "klar" til at vælte henover, når kartoflerne efterhånden skal hyppes.
Sidste år syntes jeg nemlig at det var lidt svært, at "fremtrylle" en masse jord til hypning - Problem løst. Hvis det altså virker i praksis. Det vil tiden vise :-)

Fru Højgravide hun-kanin har her til eftermiddag endelig taget sig sammen. Jeg kiggede ind til hende idag efter endt havearbejde, hvor hun var igang med at plukke sig. Er spændt på hvor mange unger der er kommet, når jeg kigger til hende imorgen.
Speaking of rabbit... Idag bestod aftensmaden af kaninragout ala River Cottage. Det var SUPER godt. Den første kanin, vi spiste, var en lidt ældre han, og selvom hverken manden eller jeg ville indrømme det dengang, smagte det faktisk ikke suuuper godt... Kødet var en anelse hårdt og sejt i det, man fægtede lidt med knoglerne og det smagte også lidt af... well... brunstigt handyr.
Den unge kanin, som vi fik idag, smagte meget bedre, og kødet var anerledes lækkert og mørt. Og så var fremgangsmåden med at koge dyret i smadder, pille kødet af knoglerne for så at hælde dem tilbage i sovsen nok den helt rigtige.
Så vi har fået lidt af gejsten tilbage og har tiltro til, at vi faktisk kan opdrætte dyr, der bliver til noget rigtig god mad!

Her til aften har naboen iøvrigt lukket nogle af sine øko-køer ud på græs. Det er altså en forårsbebuder, der vil noget... Blev sgu helt rørt :-)

tirsdag den 23. april 2013

Status på projekt køkkenhave


Fredag eftermiddag, da manden kom hjem fra arbejde, kunne vi langt om længe gå igang med 'Projekt Køkkenhave'. Vi hentede den fræser, som naboen var så venlig at låne os, og gik igang.
Køkkenhaven er et semi-rektangulært stykke jord, hvor der skal være fem store højbede på hver side af en midtergang.
Vi (eller dvs. manden) gik straks igang med at fræse den ene side af haven.


Lørdag gik det meste af formiddagen med at måle op, og afsætte pinde og snore. Det tog meget længere end forventet, da der stort set ikke er en eneste ret vinkel at gå ud fra, men det lykkedes til sidst, blandt andet ved hjælp fra Pythagoras-lærdommen fra gymnasiet - Science rules ;)

Hundene nød det gode vejr lørdag i fulde drag, og de var med i haven det meste af dagen. Selvom der ikke blev tid til gåtur, var de alligevel godt møre, da dagen var omme.

Sidst på eftermiddagen så den kommende køkkenhave sådan ud, og inden aften var der kommet et bed mere på plads:


Søndag var vi i gang igen fra morgenstunden. Nogle af bedene drillede lidt, fordi terrænet åbenbart skråner, og min lettere autistiske mand vil så gerne have, at det hele er i vater - Og det blev det så, til sidst.


Byggemand Bob i fuld gang.


Tre, fede madammer nød solen og fulgte med i vores byggeri. Vi måtte desværre aflive den fjerde, sorte høne, som var været trist i et par dage - Æv! Men sådan er det, at holde dyr.
Vores nye hane er desuden begyndt at spille lidt rigeligt op, når jeg fodrer om morgenen. Imorges talte jeg i hvert fald med store bogstaver til ham. Han har bare at stikke piben ind snart, ellers ryger han samme vej. Jeg accepterer ikke aggressive dyr, og haner lader desværre til at være noget sværere at "tale til fornuft" end eksempelvis hunde.
Vi har nok lært, at det sjældent er uproblematisk at anskaffe en voksen hane. Hvis den nye også bliver et problem-dyr, bliver løsningen nok at udruge nogle kyllinger, og så beholde en sød, tam hanekylling, som vi kan præge.



I weekenden gjorde vores tæve Only sig også bemærket på facebook. Jeg lavede et indlæg om hvordan hun er begyndt at luge skvalderkål. Hun graver omhyggeligt de spæde skud og hvide rødder op og spiser dem. Det kan man da kalde økologisk ukrudtsbekæmpelse :-)
Only har i øvrigt været en såkaldt udstationeringshund - Dvs. at hun på papiret har tilhørt opdrætteren, men boet hos os, og vi har været ansvarlige for den daglige pasning og pleje. I sidste uge underskrev jeg så diverse papirer, så hun nu officielt er min egen hund.
Hun er ikke blevet den udstillingshund eller avlstæve, som jeg havde ønsket mig, og havde vi mulighed for at gå ud og købe hunden, havde vi måske fundet en ny familie til hende. Men vi har hverken økonomi eller tid til en ny hund lige nu, og Only er noget af det sødeste lille kræ, så nu bliver hun hos os resten af sine dage :-)



 Igår, mandag, var jeg til møde i a-kassen det meste af dagen. Det gik ret smertefrit, og systemet virker umiddelbart mere menneskeligt og fleksibelt end jeg havde fået indtryk af - men måske bliver jeg klogere.
Da vi kom hjem, fik vi flyttet rundt på det sidste jord, og fræset anden halvdel af køkkenhaven, så den er klar til højbede, og vi fik afleveret fræseren tilbage til naboen.

Idag står den på CV-skrivning, rengøring, tøjvask og såning af majs og salat. Måske er det ok, at vejret er lidt trist - Så kan jeg nå nogle af de kedelige, indendørssysler.

onsdag den 17. april 2013

Så blev det forår!


Nå, der er lidt længere mellem indlæggene 'her i hytten' end det var planen... Men nu er vejret jo endelig blevet godt, og så måsler man jo rundt ude i haven i stedet for at sidde foran skærmen.

Men nu tager jeg et velfortjent hvil efter at have slæbt jord hele formiddagen. Vi er nemlig ved at lave om på indretningen i drivhuset, og samtidigt få skiftet noget af jorden ud med lækker kompost fra genbrugsstationen, som vi hentede lørdags.


Sådan så det ud for hhv knap et år siden, og så idag. Før var der bare en midtergang og så to brede bede på hver side. Bedene var brede nok til to rækker tomater, men det var lidt besværligt at komme til de inderste, da planterne voksede til. Så nu har vi indrettet det med to smalle bede langs kanten og et bed i midten i stedet for. Derudover har vi gravet ca. 30 cm ned, så vi får en bedre arbejdshøjde. Samtidigt er jorden blevet gravet godt igennem og blandet med ca. 30% genbrugskompost og noget gødning, så nu er den fuld af krudt til dette års grøntsager! :)


Ude i haven er der også kommet skub i tingene pga. vejrskiftet. Hyancinter popper op langs husmuren, og Fritillaria persica (i familie med kejserkrone), som vi satte sidste efterår, ser ud til at have klaret ærterne og har fået fart på - Den glæder jeg mig til. Den ser ret spektakulær ud på billederne.


Flere forårsblomster ...


Det vælter også op med tulipaner og påskeliljer alle vegne. Her skal jeg vist igang med at ordne kanten på græsplænen. Havde vist fejlvurderet hvor løgene lå, da jeg sidst var igang... :)


Indenfor er jeg virkelig ved at løbe tør for plads. Der er potter og spirekasser OVERALT: Her er det græskar, squash og forskellige slags agurker, der vælter op. Selv med min videnskabelige baggrund er det altså stadig lidt magisk at putte et lille, tørt frø og i jorden og så se planterne vælter op struttende af livskraft på nogle få uger.


Mange af tingene er rykket ud i udestuen, hvor der om natten er lunere end i drivhuset, men køligere end i resten og huset, og bestemt mere lys. Georginerne spirer, selleri, løg, broccoli og diverse sommerblomster er godt på vej, og tomater mm. kommer på dagsophold herude i solen.


Søndag/mandag skulle der gerne komme et kuld kaninunger, så der er blevet gjort hovedrent hos den vordende mor og installeret redekasse, hvis hun har lyst til at bruge sådan en. Det bliver hendes første kuld, så jeg er spændt på hvordan det går, hvor mange unger der kommer, og i hvilke farver.

Den anden hunkanin, som blev parret samtidigt, var desværre skindrægtig, så hun blev parret om i weekenden, så hun kommer til at få unger ca. 18 dage forskudt af den anden. Det var ellers lidt idéen, at ungerne skulle være lige gamle, så de kunne sættes sammen i én, stor boks i perioden fra ca. 8 ugers alderen til de bliver kønsmodne... Men nu må vi finde på noget andet.

Som moderne forbruger, der er vant til kød fra foliebakker, er det lidt af en udfordring at lave mad af sådan et helt dyr med knogler und alles. Man skal tænke i lidt andre baner, end hvis det var et reelt stykke kyllingebryst fra supermarkedet.
Så derfor ligger der faktisk stadig fire hele kaniner i fryseren. Har besluttet, at en af dem - og en af hanekyllinger - skal på menuen i næste uge, og så må jeg angribe udfordringen.
I min nye River Cottage kogebog er der en opskrift på noget kanin-tomat-ragout, som lyder lækkert, så den kaster jeg mig nok ud i... Og så regner jeg med, at kyllingen skal langtidssteges i ovn ved lav varme. Jeg tror dog ikke at den er gammel nok til at være sejt, men just in case... :-)

fredag den 12. april 2013

Georginer til forspiring


Når man springer ud som haveejer og begynder at søge information om forskellige ting på nettet, opdager man meget hurtigt, at alle de mere eller mindre selvudnævnte eksperter derude af og til ikke er enige.
Det gør sig blandt andet gældende mht. pasning og især overvintring af georginer / dahlia.

Dahlia er en slægt af prydplanter, som oprindeligt stammer fra tropisk og sub-tropisk Mellemamerika.
Man køber dem, måske, som nogle lidt tørre knolde, og hvis man ikke har prøvet det før, tager det altså lidt fusen på én at opleve hvilke enorme planter og blomsterflor, der kommer ud af sådan en uanseelig knold.
Men da planterne stammer fra lunere himmelstrøg, tåler de ikke en dansk vinter, og knoldene skal graves op hvert efterår siden frosten for alvor sætter ind. Det gør dem måske lidt besværlige, især fordi det kan være svært at finde et egnet sted til opbevaring i moderne, vel-isolerede huse, men jeg synes at det er det hele værd - Selvom jeg kun har prøvet det en enkelt gang.

Der er som sagt delte meninger om hvordan det skal gøres. Om knoldene overhovedet skal tages op og ind. Hvor varmt/koldt/tørt/fugtigt de så skal opbevares. Om knoldene skal vandes undervejs. Hvornår de skal tages frem fra vinterhiet. Om de kan smides direkte i jorden, når det er blevet varmt nok, eller om det er besværet værd at forspire dem inde.
Folk har tilsyneladende succes med lidt af hvert. Personligt tror jeg, at dahlia (og mange planter) i virkeligheden er ret tolerante og kan klare et bredt udsnit af forhold, så længe de altså ikke får frost.

Vi er de heldige ejere af en stor, lys men kold udestue. Og jeg tænkte, at den måtte egne sig fint til forspiring. Så forleden blev alle knoldene fundet frem og omhyggeligt sat i potter. Et af vores egen avl var allerede begyndt at sætte små spirer - Hvilket jeg var super glad for. Jeg havde nemlig en lille mistanke om, at de måske havde fået frost først på vinteren. Men det lader ikke til, at være tilfældet :-)


De fleste knolde er mærket med numre, som henviser til et par ark med blomsterbilleder, jeg har liggende i en skuffe. Sidste år stod de i en vild forvirring, men i år vil jeg prøve at sortere dem lidt efter farve, så de lilla-pink-hvide står i et bed for sig, og de gule-orange-røde for sig.
På trods af mine anstrengelser er der selvfølgelig alligevel nogle, der ikke har fået numre. Eller knolde, der er brækket af undervejs. Så der kan stadig komme et par overraskelser :-)

Her skal de så stå og komme godt igang i mindst en måned indtil nattefrosten er endeligt forduftet. Nogle putter som sagt bare knoldene direkte i jorden, men jeg synes at det er lidt svært at vurdere hvilke knolde, der stadig er liv i. Nogle af dem virker ret så tørre. Så jeg ser forspiringen indendørs som en god måde lige at teste om der er liv i knoldene på, så man måske undgår tomme huller ude i bedene.

Og imens vi venter på, at foråret kommer ordenligt igang, kan man jo altid kigge på lidt billeder...









onsdag den 10. april 2013

Stadion banjo og chili-tumperier


Den lidt mystiske overskrift dækker blandt andet over, at manden og jeg mandag var til koncert med det britiske folk rock band 'Mumford & sons'. Noget som vi havde ventet på og set frem til LÆNGE.
Sidste sommer skulle de spille på North Side, men måtte aflyse da frontmanden Marcus Mumford vistnok havde brækket en finger.
I efteråret annoncerede de så en koncert i Vega, som var udsolgt før man (inkl. jeg) nåede at se sig om. Jeg skrev mig på venteliste til ledige billetter, men havde nok opgivet håbet.
Så en dag tikkede der en mail ind om, at koncerten var flyttede til et større sted og at jeg havde adgang til noget forsalg af de ekstra billetter. HURRA!
Så jeg sad klar med dankortet en formiddag og fik tiltusket mig to billetter.

Genren, som en vittig journalist i Politiken kaldte "Stadion banjo" afviger en del fra det musik, jeg ellers hører. Men hvis mandens og mit forhold havde et soundtrack, ville det være med Mumford & sons, hvis man spørger mig :-)

Koncerten har fået lidt lunkne anmeldelser i diverse medier efterfølgende. Gad vide om de anmeldere var til samme koncert, som os? For hvis et band kan få hele Falkonersalen til at hoppe og skråle med på hvert eneste nummer, kan det altså ikke være helt skidt.
Jeg er lidt af den holdning med, at musik, film, bøger mm. skal være finkulturelle, eksperimenterende og avantgarde for at være gode - Hvis publikum er underholdt og føler, at pengene er givet godt ud, er det vel det, der betyder noget.

Anyways - Mumford & Sons leverede varen, og vi havde en super aften, på trods af at det var MEGET varmt og opvarmningen var en smule langtrukken. Gode bands, men ét havde måske været nok.

Her er lige en smagsprøve til jer, der ikke kender bandet:


Nå, nok koncertsnak. Selvom det er svært at gemme begejstringen væk.

....

Jeg er ret stolt af mine chili-planter. Som fortalt tidligere er det første gang, jeg selv dyrker chili fra frø, og indtil videre har det virkeligt være en succes. De ser ud til at stortrives i de nye potter på deres plads i det store sydvendte soveværelsevindue.


Selv den lille citronchili, som længe ikke kom videre end til kimbladene, har pludselig fået fart på og sat rigtige blade. Det er jeg glad for, for der spirede kun én, og jeg glæder mig til at smage den.

Og så havde jeg et lille blondine-øjeblik...

Lagde nemlig dette billede op i en plante-facebook-gruppe, og spurgte hvad de lyste områder på bladene er for noget?


Svar: Sådan ser den ud. "Fish pepper" er åbenbart kendt i chili-verdenen for sine flotte, marmorede blade (som dog varierer en del fra stamme til stamme). Jeg havde fået frøene af en bekendt, og havde bare sået dem uden lige at google den først. Så blev man klogere :)
Marmoret løv opstår forresten, så vidt jeg husker, som et resultat af 'chimerism', hvor forskellige sæt gener er udtrykt i forskellige væv.
Fænomenet findes også hos mennesker, men er ekstremt sjældent. Der er nogle berømte eksempler med faderskabssager, der er faldet forkert ud, fordi den testede person ikke har haft samme genotype i hhv. kønsceller og blod. Det var lige et sidespring, men jeg synes at sådan nogle sære afvigelser er spændende at læse om.

Igår fik jeg priklet mine bladselleri om. Det var meget småtteri, men der står alle vegne på nettet, at det skal gøres så snart det første sæt rigtige blade er kommet. Så jeg gik igang. Jeg er spændt på om de bittesmå planter klarer den.
Ellers har jeg sået cirka 500 frø og har gemt resten af de små spirer, så jeg løber nok ikke tør for selleri foreløbigt :-)


Hvis vinden vil lægge sig lidt, skal jeg ud og fjerne lidt vinterdække fra vores asparges idag, og ordne hønsehus. Men det er ikke så skægt, at skovle halm og spåner, når det blæser en halv pelikan, så måske bliver det bare en dag til indendørssysler og evt. lidt såning.

Igår fik jeg smidt en jobansøgning afsted og meldt mig til noget intro-møde i A-kassen, så på arbejdsløshedsfronten lever jeg vist op til mine forpligtelser.

fredag den 5. april 2013

Find Ninus!


Meget af min fritid går med vores to hunde. Men faktisk ikke helt så meget, som jeg gerne ville. Den første hund satte skub i en interesse for hundetræning og -konkurrence, såsom udstilling, agility og lydighed. Men af flere årsager er hundene ikke rigtigt egnede til de ting alligevel, til min meget store ærgelse.
Det eneste, vi rigtigt har haft succes med, er faktisk schweisstræningen.

Til de ikke-indviede kan jeg fortælle, at 'schweiss' er tysk for 'blod', og at disciplinen går ud på, at hunden med næsen følger en spor af blod gennem terrænet.
Vi "leger" med andre år, at vi er ude og opspore et stykke påkørt eller anskudt vildt. Danmark har et korps af "rigtige" schweisshundeførere, som man skal og bør ringe til, hvis man fx påkører et stykke råvildt. Meningen er, at dyret således hurtigt kan blive fundet og aflivet humant, så det ikke ligger og lider i skovbunden med et brækket ben i dagevis.
De udøver, synes jeg, et meget vigtigt arbejde, men faktisk kender de færreste til dem, så med dette indlæg håber jeg at udbrede kendskabet lidt.

"Rigtige" schweisshunde er trænede jagthunde, typisk labradorer, hønsehunde eller noget af de racer, der er særligt fremavlet til formålet. Udover at opspore dyret, skal de også kunne fastholde det indtil jægeren kommer, og i nogle tilfælde endda dræbe det ved et bid i halsen. Det kan se voldsomt ud, men hundene er virkeligt dygtige og hurtige.

Mine beagler kan aldrig blive registrede schweisshunde, da de dels ikke er store nok til fysisk at kunne overmande en hjort, men de er typisk også for selvstændige og egenrådige til at kunne blive så dresserede, som det kræves.

Men schweisstræning for sjov er en meget populær aktivitet. Jeg er stor tilhænger af, at man lader sin hund bruge nogle af de egenskaber, der er racens kendetegn, og for beaglens vedkommende er det blandt andet næsearbejdet.

Der bliver arrangeret træning rundt om i landet, og på søndag kommer jeg med på et afbud. Det glæder jeg mig virkeligt meget til. Min tæve har været til prøve og fik fine point selvom hendes træning på det tidspunkt udelukkende var baseret på det, jeg selv havde lavet med hende. Men det minder mere om en prøvesituation, når andre har lavet sporet til ens hund, og så er det sociale samværd super :-)

Hun har dog ikke gået spor siden før vi flyttede på landet, dvs. i næsten et år. Så for ikke at gøre os selv helt til grin på søndag, havde jeg idag lavet et lille træningsspor, som naboen var så venlig at lægge jord til.

Kl 8 gik jeg således afsted med 250 ml okseblod i en sprøjteflaske (af den slags man bruger på laboratorier), nogle farverige tøjklemmer til at markere sporet med, og et helt skind (med blod und alles) fra en hare, som samme nabo skød i efteråret.

Til min bekymring opdagede jeg, at den mark jeg havde udset mig, var blevet sprøjtet med gylle for et par dage siden. Det måtte jo påvirke færten, og da min hund anser bæ for en delikatesse, kunne det nok godt blive en udfordring at få hende til at fokusere på sporet.
Jeg lavede så et mindre spor på cirka 200 meter, som gik langs med det levende hegn de første 50 meter, knæk, 100 meter udover åben mark, knæk igen og så cirka 50 meter mere langs hegnet til målstregen.
Hareskindet blev bundet fast til en hegnspæl, så jeg ikke risikerede at en ræv kom forbi og rendte med hundens belønning.

Små tre timer senere var jeg så afsted med hunden. På trods af den lange pause, blev hun meget kuldret da jeg fandt den orange sporline frem. Man lærer hunden at forbinde det særlige halsbånd og line med aktiviteten, og det havde hun altså ikke glemt.

Ude på stedet fik hun halsbånd og line på, og afsted det gik. De første 50 meter gik ok, kun lettere distraheret af et par fasaner, der væltede ud af buskadset. Men stykket udover marken kæmpede hun noget med. Jeg tænker, at kombinationen af meget vind og gylle-lugten forstyrrede hende for meget. Vi plejer jo også at træne i stille skovbund. Med lidt hjælp kom vi igennem det, og henne i ly af hegnet igen gik hun det sidste stykke rigtigt fint, og fandt "Ninus" ved egen hjælp.

 Hun syntes iøvrigt, at hareskindet var meeeget mere spændende end de garvede kaninskind, jeg normalt bruger- Hvis hun havde fået lov, havde hun ædt det hele :-)

Hun bar det stolt hele vejen hjem, og nu kan vi tage til træning på søndag uden at dumme os helt.

....

Så er der lidt nyt mht. jobsøgning.

Jeg er nu officielt tilmeldt A-kassen og jobcenteret, og registeret som ledig. Og jeg er indkaldt til mit første møde, hvor jeg skal have godkendt CV og jobplan.
Jeg når dog nok at få sendt den første ansøgning afsted længe inden mødet, da jeg har fundet en opslået stilling, jeg vil søge. Så de må finde sig i en ansøgning, der sikkert er lidt præget af "begynderfejl", men jeg synes ikke, at jeg kan lade muligheden passere.

...

Og så var vi aftalt, at anlægge køkkenhave næste weekend. Med lidt held skulle jorden være tør og varm nok at grave i til den tid.

onsdag den 3. april 2013

Gang i gartneriet


Imens jeg venter på, at jorden bliver til at grave i, er der gang i forspiringen indendøre...

Idag er der således blevet sået slangeagurker, drue/sylteagurker, salatagurker, jungleagurker, alm zucchini squash, butternut squash og hokkaido græskar. Måske en anelse tidligt for nogle af dem, men kunne altså ikke styre mig, og bakken med roottrainers kunne jo ligeså godt blive fyldt op!


Iøvrigt er diverse borde, gulve og vindueskarme fyldt til bristetpunktet af chili, tomater, kål, kartofler, selleri, diverse sommerblomster, løg, porrer mm, og mange af dem begynder at se lidt ranglede ud, så nu må frosten altså godt snart fise af, så den køkkenhave kan komme igang!


Til mit dimissions-tamtam i påsken fik jeg iøvrigt et lille kumquat træ. Ren tankelæsning fra giverens side, for jeg har faktisk gået og tænkt på, om ikke vores udestue ville være god til lidt citrus. Google siger, at kumquat er en af de mest hårdføre citrus-typer, og kan tåle nogle frostgrader om vinteren, så det lyder umiddelbart lovende. Og frugterne smager godt!

Derudover blev jeg begavet med nogle gavekort, så var en tur i "storbyen" igår for at shoppe lidt... Det blev til endnu en River Cottage bog til samlingen. Valget stod mellem den og en ny bog om jagthunde, men blev enig med mig selv om, at en kogebog alt andet end lige nok var mere aktuelt - eftersom vi nok ikke skal have ny hund før om 5-10 år. Selvom jeg drømmer om en udstillings-egnet bracco italiano, engelsk pointer eller vizsla - Suk!


... Så det blev altså "en Hugh", igen. Og det virker som en rigtig god og brugbar kogebog, men nogle nemme og reelle opskrifter... uden for mange eksotiske/dyre indslag på ingredienslisten.
Ironisk nok har jeg ikke været den store grøntsags-spiser og har svært ved at trylle noget nyt og inspirerende frem af de hjemmedyrkede ting, men her giver denne bog i hvert fald en masse gode idéer, der skal afprøves når køkkenhaven bugner om nogle måneder!
Og så er der en opskrift på noget kanin-stuvning, som helt klart skal prøves af meget snart!